Kategorier
Macau Poker lir Pokernyheder

Se ‘ElkY’ springe fra det højeste bungee jump i verden

Bertrand ‘ElkY’ Grospellier har de seneste par år gået i gang med flere adrenalinpumpende aktiviter. Senest har han taget det højeste bungee jump i verden fra Macau Tower.

Pokerspillere er kendt for at lave lidt lir og prøve adrenalinpumpende ting, når de er ude til diverse liveturneringer. Bertrand ‘ElkY’ Grospellier er en af dem, der elsker det. Han har de seneste år gået amok med træning og har også været i kamp med Lex Veldhuis, hvor de havde en kickboksekamp for $100.000. Her tabte ‘Elky’, men det har bestemt ikke fået ham til at trappe ned på de ekstreme aktiviter.

Den franske Team PokerStars Pro er nemlig i øjeblikket i Macau, hvor den har stået på poker, men der har også været tid til et afbræk fra bordene. Tidligere i dag tog han nemlig hele turen til toppen af Macau Tower for at springe bungee jump. Springet er på 233 meter, hvilket gør det til det højeste i verden.

– Er ved at rejse til toppen af Macau Tower og springe fra det højeste bungee jump i verden. Jeg er så bange for højder også, faceyourfears, skrev ‘ElkY’ tidligere i dag på Twitter.

Nogle timer efter den første tweet, tikkede der endnu en ind, hvor der var dokumentation på franskmandens spring.

– Her er springet. Så skræmmende hele vejen, undtagen da jeg lod mig selv gå og derefter var det ren fryd. En af mine hårdeste sejre, lød franskmandens tweet, hvor han havde vedlagt følgende billede.