Kategorier
Las Vegas Macau Pokernyheder

Se billederne: Gus Hansen med kæmpestack i OFC-cashgame

En nysgerrig pokerfan har taget mod til sig og skudt et par billeder af det cashgame, hele pokerverdenen taler om.

Gus Hansen missede WSOP Main Events dag 1C, fordi han var travlt optaget af et cashgame på ARIA-casinoet.

Læs også: Gus er videre til dag 2 uden at spille

Angiveligt blev der spillet Open Face Chinese-poker om hele $3000 pr. point mod en flok highrollere fra Macau.

I modsætning til de store cashgames i ‘Østens Las Vegas’, er dem på ARIA noget mere offentligt tilgængelige.

Således er det lykkedes den amerikanske pokerpro Josh Kay at skyde et par billeder med sin iPhone og lægge dem på <a href=””https://twitter.com/gostatego3″>Twitter.

Billederne er taget netop under WSOP Main Events dag 1C, efter Josh Kay selv var gået videre fra dag 1B i turneringen.

Ifølge Josh Kay er den malaysiske rigmand Richard Yong grunden til at spillet overhovedet kører. Yong har et helt slæng med, inklusiv deres koner og kærester.

Angiveligt en fra Yongs slæng og Gus Hansen.

– Denne udenlandske fyr sidder med over $1.000.000, skriver Josh Kay.

– Gus Hansen har kontanter og chips ud over hele bordet. Han lavede lige et fuldt hus, QQ og 88 og scoopede til $135.000, skriver Josh Kay.

En anden ukendt asiatisk herre.

– Er der nogen der kender denne fyr? Han er hovedmanden i spillet, som finansierer asiaterne i spillet, ser det ud til. Alle deres kærester er her, skriver Josh Kay. Manden er Richard Yong, der også spillede sidste års The Big One for One Drop.

– Den europæiske fyr er nede omkring $700.000 efter jeg tog til aftensmad. En af Yongs familiemedlemmer og Gus tog dem.


– Gus har omkring $1,5 millioner på bordet. Svært at se med Fiji-flasken i vejen, men de grå chips er værdi $100.000, skriver Josh Kay.

Gus Hansen er sat til at spille dag 2C i aften kl. 21:00, dansk tid, og Pokernyhederne’s mand i Las Vegas holder naturligvis et vågent øje efter ham.