Kategorier
Danske Pokerspillere Pokernyheder

SCOOP: Masser af danskere videre til dag 2’er

Mange danskere klarede sig igennem SCOOP’s førstedag, der bød på hele ni turneringer, der spilles over to dage.

Opdateret kl. 10:19:
De tre resterende SCOOP-events er nu også blevet sat på pause indtil senere i dag. Medium-udgaven af Event 3 endte desværre med at blive danskerløs, men videre i den $2100-dyre High-udgave har vi blandt de 45 finalister:

16. Simon ‘ministerborg’ Ravnsbæk
44. ‘Netstar11’

Frederik Brink måtte desværre takke af som den sidste på dag 1. Den resterende danske duo, der skal tilbage ved online-filten klokken 20.30, er sikret $7099. Der er $354.960 til vinderen.

Oprindelig artikel
Danskerne klarede sig ud af SCOOP’s førstedag ganske fortrinligt.

Således har vi rigeligt med danskere blandt de i alt seks SCOOP-events, der er sat på pause forud for dag 3, mens endnu en håndfuld er på vej videre ved de resterende tre, der er nogle få levels fra at være færdig med dag 1.

Mest interessant ser det ud for Jannick ‘EDWARDHOPPER’ Wrang, der er blandt de 31 spillere, der klokken 17 skal genoptage Event 2-H ($2100 NLHE 6-Max, Progressive Super-Knockout).

Wrang indtager 16. pladsen og er sikret $4185 for sin placering blandt de sidste 31, mens han har spillet sin bounty op i $3500. I samme turnering har vi Daniel ‘MrSmits’ Bertelsen videre på en 26. plads og en bounty på $1000.

Derudover ser det danske udgangspunkt således ud – bemærk, at vi har en ukendt dansker videre til to dag 2’er:

SCOOP 1-M ($109 NLHE), $82.882 til vinderen – 17 spillere videre:

17. ‘Bubble20

SCOOP 2-L ($27 NLHE 6-Max, Progressive Super-Knockout), $30.104 til vinderen – 28 spillere videre:

12. Bo ‘Solgaard’ Kjær Erichsen

SCOOP 2-L ($215 NLHE 6-Max, Progressive Super-Knockout), $84.045 til vinderen – 48 spillere videre:

11. Jonas ‘Palsgaard1’ Palsgård
26. ‘Bubble20’
33. ‘SIR FIKI’
37. ‘Meyer14’

Slutteligt mangler de tre udgaver af Event 3 ($27, $215 og $2100 NLHE) at blive færdige med dag 1.

Her ser det også ganske fornuftigt ud, da vi har to danskere blandt de sidste 119 i Medium-udgaven og hele tre spillere blandt de sidste 80 i High-udgaven, heriblandt Frederik Brink og Simon ‘ministerborg’ Ravnsbæk side om side i top-20.

I sidstnævnte turnering er danskerne sikret $4930, mens der er $354.960 til vinderen.