Kategorier
Danske Pokerspillere Poker events Pokernyheder

SCOOP 2011 – Jannick Wrang er næstbedste SCOOP-spiller

Hvis man har fulgt bare nogenlunde med i vores dækning af SCOOP kan det ikke komme som et chok, at Jannick ‘EDWARDHOPPER’ Wrang og Mickey ‘mement_mori’ Petersen er de højst placerede danskere på seriens leaderboard.

Deres mange finaleborde og cashes har udløst point nok til, at de to københavnere nu indtager henholdsvis en 2.- og en delt 6./7.-plads med 30 turneringer tilbage.

Kun Alexander ‘joiso’ Kostritsyn, på Full Tilt Poker kendt under navnet ‘PostflopAction’, har præsteret mere solidt end Wrang i løbet af seriens første 84 turneringer, men det er marginaler, der er tale om med kun en 35 points føring.

Med 2. pladsen ligger Jannick Wrang til at score en af de tre leaderboardpræmier, som består af et buy-in til WCOOP Main Event 2011 (værdi $5.200), en fuld pakke til PCA 2012 (værdi $15.000) og et specielt PokerStars-chipsæt til homegamet.

Sådan får man point:

I alle tilfælde honoreres top-6 med point i følgende rækkefølge: 100-70-60-50-45-40, mens resten er afhængig af formatet. Læs mere her.

Stillingen efter 84/114 turneringer:

1. Alexander ‘joiso’ Kostritsyn (Rusland) 375
2. Jannick ‘EDWARDHOPPER’ Wrang (Danmark) 340
3. DazzleO (Colombia) 335
4. -DrawingDad- (Tyskland) 305
5. HN Kakaroto (Uruguay) 295

Andre danskere i top-200:

6.-7. Mickey ‘mement_mori’ Petersen 280
22.-25. Frederik ‘Fred_Brink’ Brink Jensen 185
102.-115. ‘pokerwille’ 115
151.-191. Rasmus ‘bigoots’ Sibast 100
151.-191. Sunnybooy 100

Præmierne:

1. Player of the Series-trofæ, buy-in til WCOOP Main Event 2011, fuld pakke til PCA 2012, fuld pakke til EPT Grand Final 2012 og et ‘Special Edition’ PokerStars chipsæt

2. Buy-in til WCOOP Main Event 2011, fuld pakke til PCA 2012 og et ‘Special Edition’ PokerStars chipsæt

3. Buy-in til WCOOP Main Event 2011 og et ‘Special Edition’ PokerStars chipsæt