Blandt andre Sam Trickett og Joe Hachem er til start ved den anden udgave af Manila Millions.

Der er godt gang i live-turneringerne rundt omkring i verden i denne tid. Flere spanske byer har lagt kasinoer til pokerfestivaller, WSOP APAC er netop overstået ‘Down Under’, og EPT Berlin er i gang med sine indledende øvelser.

Men hvad angår buy-in kan ingen turneringer hamle op med det, der sker i Manila, hovedstaden i Filippinerne. Her bliver der afviklet Manila Millions for anden gang.  

Som titlen antyder, er buy-in 1.000.000. Men der er dog tale om Hongkong-dollars, der ikke står i samme værdi som andre dollars. Men et buy-in på et beløb svarende til 736.000 kroner er også en slags penge.

Sam Trickett er blandt deltagerne. Det forstår man godt. Han har gode erfaringer med buy-ins i millionklassen. Tidligere på året vandt han den 18 mand store $250.000 Challenge ved Aussie Millions.

Læs også: Sam Trickett søger personlig træner uden flyskræk

Måske antallet 18 igen kan bringe succes til Trickett. I hvert fald skriver han på twitter, at det foreløbige deltagerantal netop lyder sådan:

Også Joe Hachem har afsløret sin deltagelse på twitter. Turneringen afvikles over to dage.

Senest opdateret d.

Skriv et svar