Kategorier
Danske Pokerspillere Pokernyheder

Sådan kvalificerer du dig til den gigantiske Sunday Million på søndag

Pokernyhederne har kigget på mulighederne for at komme billigt med i den gigantiske jubilæumsturnering, der har hele $7.000.000 i garanteret præmiepulje.

Mere end 1.800 spillere er allerede tilmeldt Sunday Millions jubilæumsturnering på søndag, d. 3. marts. Langt de fleste er formentlig kvalifikanter, der efter at have vundet et sæde er blevet meldt direkte til. Og skulle du ikke lige have $215 til et buy in, så er der fortsat mange satelitter til turneringen. Pokernyhederne har kigget lidt nærmere på udvalget.

En af de satelitter der kører flest af, er $8,80 Turbo Sit&Go med 36 spillere på 6-max-borde som Double Shootout. Sejren giver en plads i Sunday Million værdi $215, mens nr. 2.-4. får $20 og nr. 5 $13.

Der kører dog også Sit&Go’s med højere buy-in, som for eksempel $74 Hyper Turbo, hvor to ud af seks spillere går videre til jubilæumsturneringen.

Men har du ikke lyst til at bruge kolde kontanter på at deltage, kan du også benytte Frequent Player Points (FPP) i en 4.500 Sit&Go med seks spillere og to sæder eller 500 FPP-satelitter med et sæde for hver 13.500 FPP i præmiepuljen.

Det er altså først om fem dage det går løs, og du kan selvfølgelig vente med at kvalificere dig til på dagen, hvor PokerStars også disker op med et par mega-satelitter. Den ene koster $11 og har hele 1.000 sæder garanteret, mens den anden har et buy-in på 4500 FPP, hvor der igen bliver vekslet sæder ud for hver 13.500 FPP i præmiepuljen. Lige nu er der 1.014 tilmeldte og dermed 338 sæder på spil.

Har du fået mod på at kvalificere dig ind i kampen om en førstepræmie på $1 million, så var det måske en idé at forberede sig med et par gode råd fra Rasmus ‘Jungleras’ Nielsen i dennes videoserie om satelitter. Dem finder du her på IntelliPoker.dk. Du kan også besøge PokerStars og læse mere om den store promotion.