Kategorier
Artikler Pokernyheder

Sådan gik det da Theo ville spille skillinger hjem til Knæk Cancer

Theo Jørgensen fulgte i Thomas ‘Kalllle’ Pedersens fodspor og forsøgte at spille penge ind til det gode formål, Knæk Cancer.

Opdateret kl. 09:07
Tirsdag skrev vi, at Theo Jørgensen om aftenen ville forsøge at få penge til at yngle til fordel for Knæk Cancer, så vi skylder lige en update på, hvordan det gik PokerStars-pro’en.

Desværre gik det ikke helt, som han havde håbet, kunne han efterfølgende berette på facebook.

Han havde sat 20.000 kroner af til formålet, hvor af han ville donere 10.000 kroner og forsøge at få den anden halvdel til at yngle.

– Det var det. Jeg tabte omkring to buy-in, hvilket var $800 totalt, så i stedet for yderligere 10.000 kroner, vil jeg donere 5700 kroner oveni de 10.000, skriver Theo.

Gennem hele ugen spiller Thomas ‘Kalllle’ Pedersen også til fordel for kampagnen. 10 procent af hans samlede winnings går til Knæk Cancer.

Oprindelig artikel tirsdag:
Det er store Knæk Cancer-uge, og det har heldigvis også spredt sig til det danske pokermiljø, og allerede mandag annoncerede Thomas ‘Kalllle’ Pedersen, at han ville donere 10 procent af alle sine winnings i denne uge til formålet.

Læs også: Motiveret ‘Kalllle’ all-in for Knæk Cancer: Jeg er sat lidt på en prøve

Ved den lejlighed opfordrede han andre til at hoppe med på vognen, og det har Theo Jørgensen valgt at gøre.

– Jeg har ladet mig inspirere af Thomas ‘Kalle’ Pedersens gode initiativ og gavmildhed og vil derfor også forsøge at spille lidt skillinger hjem til Knæk Cancer, skriver Theo Jørgensen på facebook tirsdag eftermiddag.

Han har sat 20.000 kroner af, hvoraf han donerer 10.000 direkte, mens den anden halvdel skal forsøges at få til at yngle.

Hvis ventetiden til aftenens Champions League-kampe er for lang, kan du passende åbne PokerStars-klienten for at følge Jørgensen.

– Jeg sætter mig til bordene på PokerStars.dk i aften kl. 19.45 og regner med at spille 2/4$ PLO, annoncerer han.

Læs mere om Knæk Cancer her.