EPT-finalen i Monte Carlo startede officielt i går, men det er først fra i dag, at der for alvor kommer tryk på.

Den 11. sæson af European Poker Tour lakker i den grad mod enden. Seks succesfulde stop er overstået, og det gælder nu sæsonfinalen i Monte Carlo, Monaco.

EPT Monte Carlo Grand Final gik officielt i gang i går. Der var dog blot et par satelitter på programmet, så det er mere i dag, at den rigtige start er gået.

FPS Monaco og FPS Monaco Cup gik blandt andet i gang i dag. Turneringerne har buy-ins på henholdsvis €1100 og €330, hvilket nogle af danskerne i Monaco måske kan finde interessant. Derudover kører der også en €10.000-kval til morgendagens €100.000 Super Highroller og en €5000-kval til €50.000 Super Highroller.

Det er altså i morgen, at highrollerne for alvor får lov til at lege, når €100.000-turneringen løber af stablen. Over 40 spillere har allerede meldt sig klar til det event, så det bliver endnu en gang et monster af en turnering.

Selve EPT Main Event går i gang den 2. maj, mens vinderen findes den 8. maj. Turneringen har et buy-in på €10.600, men det skal seks deltagende danskere ikke finde frem. Frederik Brink, ‘geodick’, Younas Rønhoff, Rasmus Agerskov, Jannick Wrang og Frederik ‘arsenalfca’ Pedersen har nemlig alle kvallet sig til turneringen på PokerStars.

Om vi får flere danskere til start i nogle af turneringerne, må tiden vise. Theo Jørgensen har dog skrevet på sin Facebook, at han er i byen. Gus Hansen har ligeledes til daglig bopæl i Monaco, så han har ikke så langt til et skud i et event.

<a” href=”bs.serving-sys.com/BurstingPipe/adServer.bs?cn=tf&c=20&mc=click&pli=10580978&PluID=0&ord=[timestamp]”>Du kan se hele turneringsplanen her. 

Artikelfoto: Pressefoto

<span style=””color: 222222; font-family: arial, sans-serif; font-size: 13px;”>

Skriv et svar