Kategorier
Highstakes Las Vegas Macau Pokernyheder Pot limit omaha

Så er Theo landet i Hong Kong

Efter PokerStars ETP Barcelona er Team PokerStars Pro’en Theo Jørgensen nu på vej til Macau for at teame op med Gus Hansen.

Den danske poker-profil er efter et par dage hjemme i Greve, nu landet i Hong Kong, hvorfra turen går videre til Macau og verdens største cash games.

Det er dog ikke udsigten til rige forretningsmænd, der fylder Theos tanker. Således skriver ‘Danmarks heldigste mand’ på sin twitter:

Theo må hellere vende sig til den høje varme pt. er temperaturen ifølge DMI over 35 grader.

Og mens Theo altså er på vej til Macau, er Danmarks største pokerikon gennem tiderne, Gus Hansen, allerede ankommet. Og mon ikke de to får sig en sjov tid i det asiatiske spillemekka. Også selvom Theo tidligere har afsløret over for Pokernyhederne, at de to danske highstakes-profiler har forskellige planer med turen til østens Las Vegas.

Læs også: Theo tager med Gus til Macau: – Jeg er nysgerrig

Dengang fortalte Jørgensen, at det var nysgerrighed, der har fået ham til at booke turen, hvor han forventer at holde sig til hans favorit variant Pot Limit Omaha, hvor de højeste spil i Macau typisk er HKD$1.000/HKD$2.000 og HKD$2.000/HKD$5.000 svarende til henholdsvis $130/$260 og $260/$650.

Samtidig med de danske spilleres besøg i Macau spilles der desuden APT Macau, hvor Theo blandt andet gætter på at Gus Hansen måske vil prøve kræfter med den $250.000 dyre highroller-turnering, som forventes vil trække flere at de helt store profiler til.