Kategorier
Pokernyheder

Så bluffede jeg $3,5 millioner væk

Den for tiden mest åbne highroller deler fortsat ud af historierne fra de vanvittige, men stadig mystiske cash-games, han tager del i.

Når Dan Bilzerian ikke lige har travlt med optagelserne til den kommende actionfilm Lone Survivor, så ynder han at tage del i nogle af verdens største cash-games.

Det har han som bekendt fortalt op til flere gange gennem medier som Twitter og Instagram, men hvem der ellers spiller med, er og bliver foreløbig et mysterie for den brede offentlighed.

Vi må derfor tage til takke med de informationer Bilzerian selv lægger ud, og i den afdeling tikkede en opfølgning til gårsdagens monster-cashgame ind i dag. Cash-gamet havde et buy-in på fem millioner dollars.

Læs også: Dan Bilzerian i nyt monster-cashgame: $5.000.000 buy-in

– Jeg var oppe med en del, så bluffede jeg $3,5 millioner væk, ugh. Jeg vandt stadig, men er ret irriteret over, at jeg ikke kan styre mig selv, haha, lyder det fra Bilzerian via Twitter.

Hvor meget ‘en del’ er i Dan Bilzerian-termer kan man kun gisne om. Her på redaktionen tør vi dog godt antage, at vendingen ikke er en overdrivelse fra Bilzerians side.

Artikelfoto: Fra Dan Bilzerians virale Instagram-profil.