Kategorier
Danske Pokerspillere Online poker Pokernyheder

Rød-hvid stjernetrio klar til at gå i ‘Kallllles’ fodspor

‘KipsterDK’, ‘mement_mori’ og ‘Suwalski’ tog i nat satellit-sejre på PokerStars og er klar til $5.200 WCOOP Main Eventen til september.

Main Eventen af World Championship Of Online Poker (WCOOP) blev som mange ved vundet af danske Thomas ‘Kallllle’ Petersen sidste år.

Læs også: ‘Kallllle’ vinder WCOOP Main Event og 6,9 mio. kr.

I nat vandt tre af hans kollegaer adgang til det fornemme selskab efter både Jesper ‘KipsterDK’ Hougaard, Mickey ‘mement_mori’ Petersen og Micki Frier ‘Suwalski’ Suwalski vandt pakker til den store $5.200 WCOOP Main Event 23. september.

Pakkerne kom i hus i en $700-turnering med mulighed for et enkelt rebuy på PokerStars og med 159 deltagere blev præmiepuljen på $142.310, hvilket betød at der var 27 adgangsbilletter til WCOOP Main Eventen.

Lidt over fire timer tog det før de 27 satellit-vindere kunne ånde lettet op.

39 spillere har til nu enten kvalificeret sig eller købt sig direkte ind i Main Eventen, der garanterer mindst $1 million i førstepræmie.

Mickey ‘mement_mori’ Petersen har godt nok afregistreret sig turneringen, men mon ikke den danske turneringsspecialist er klar ved skærmen, når startskuddet lyder om 1,5 måneds tid.