Kategorier
Pokernyheder

Robl skal MMA-fighte pokerpro om ‘stort beløb’

Andrew Robl og JC Alvarado har tilsyneladende sat hinanden stævne i kampsporten Mixed Martial Arts, hvor vinderen ud over håneretten får et ‘stort beløb’, som Alvarado kalder det.

De seneste år er det blevet mere og mere populært for forskellige pokerpro’er at udfordre hinanden i forskellige kampsportsgrene, hvor man udover håneretten og fornøjelsen af at få lov til at slå sin modstander til lirekassemand også vinder store beløber fra hinanden.

Hvem husker eksempelvis ikke Gus Hansen og Theo Jørgensens boksekamp for et par år tilbage? 

Læs også: En boksefest i særklasse

Eller Lex Veldhuis knock out af Bertrand ‘ElkY’ Grospellier under WSOP 2011?

Læs også: Veldhuis vs. ‘ElkY’: Afgørelsen faldt i 2. runde

Nu ser Andrew Robl og ditto amerikanske pokerpro JC Alvarado ud til at have fundet ud af de grundlæggende betingelser for en grudgefight mellem de to.

Ihvertfald skrev JC Alvarado for et par dage siden på twitter:

– (…) @Andrew_Robl og jeg har aftalt en MMA-fight for et stort beløb.

Alvarado følger derefter sit tweet op med, at han ikke mener, at han kan være favorit i kampen, som højst sandsynlig kommer til at finde sted i slutningen af i år, eller senest i starten af 2014.

JC Alvarados første tweet er sidenhen blev re-tweetet af Robl, hvilket vi må tage som et tegn på, at han også er mere end klar til kamp.

Du kan følge både Robl og JC Alvarado på twitter henholdsvis via @Andrew_Robl og @JCAlvarado1