I medierne er der ofte nævnt pokerturneringer i Macau. Der er forskellige sponsorer eller arrangører ved disse. PokerStars arrangerer en del turneringer, og det er indtil videre dem, jeg har foretrukket.

Grunden er simpel; jeg kan købe mig direkte ind til turneringer gennem Stars-klienten. På den måde undgår jeg store summer af kontanter og kan klare mig med Visa-kort til det, jeg bruger på rejsen. En event er typisk cirka 10 dage med adskillige events i forskellige buyin-levels. Hvis man kun er til Main Event vil en forlænget weekend være nok tid at bruge. Hvis man kun er til de mindre sideevents, så er det nok med et par dage ud af kalenderen.

Hvordan organiseres rejsen:

Jeg fløj direkte fra Nordthailands hovedstad Chiang Mai til Macau. Flyselskaber, der pt. har direkte forbindelser er Air Asia, Air Macau og Thai Airways. Vær opmærksom på, at da jeg tog af sted til APPT i november sidste år gjorde mange det, at de tog over Hong Kong. De, der gjorde det, havde en noget længere tur. De skulle ud og sejle 40-50 km over havet for at komme til Macau. Dette er ikke nødvendigt. Der er masser af flyforbindelser til Macau. Det handler bare om at finde dem.

Men hvis der f.eks. fra København er direkte fly til Hong Kong, så kan det sagtens være, at det er det hurtigste. Men hvorfor ikke lige se en del af magiske Asien, når man nu alligevel skal af sted?
Eventuelt tage en eller flere overnatninger et sted på vejen. Så bliver rejsen heller ikke for trættende. Kommer man fra Danmark kunne Bangkok være et godt sted at stoppe. Fra Thailand er der under tre timers flyvning for at komme til Macau og en tidszone i forskel. Der er ingen jetlag.

Nyt spillested:

Senest opdateret d.

Skriv et svar