Kategorier
Pokernyheder

Ravnsbæk vinder to søndagsturneringer og $228.000!

Han røg ud på dag 1B ved EPT Madrid, men søndag aften tog Simon Ravnsbæk revanche ved online-filten.

Simon Ravnsbæk har vundet et utal af søndagsturneringer, og søndag blev sejrslisten forlænget med yderligere to.

Den ene var på PokerStars i deres $109-rebuy med start klokken 17 og en garanteret præmiepulje på $225.000. Her fik danmarksmesteren forhandlet en firevejs-deal hjem, der gav ham hele $57.157 – den oprindelige førstepræmie var på $62.974.

Efter PokerStars-turneringen havde Simon Ravnsbæk stadig Ongame-netværkets (Bet24, m.fl.) GSOP Grand Slam-turnering kørende. Og også her endte han med alle turneringens chips.

I den turnering var endnu flere penge på spil, men Ravnsbæk valgte alligevel at prøve at køre sejren i hus uden at indgå en deal. Det lykkedes og dermed gik der yderligere $171.612 ind på kontoen.

Gevinster for over $228.000 – knap 1,3 millioner kroner – på én aften hører også til sjældenhederne for Simon Ravnsbæk, der da heller ikke lagde skjul på glæden i en facebook-opdatering tidligt mandag morgen.

– Vanvittig turneringssøndag!! … I det hele taget en godkendt weekend :), skriver Simon Ravnsbæk.

Resultatet af de to turneringer: