Heads-up-specialisten Rasmus Agerskov scorer 225.000 kroner for en nats arbejde på Ongame-netværket (Bet24, m.fl.).

EPT-sæsonfinalen har indtil videre været uden den store danske succes, men online er der ingen sejrstørke.

I gårsdagens søndagsturneringer blev det til i hvert fald to større danske sejre. Rasmus ‘RasA’ Agerskov tog sig af Ongame-netværkets flagskibsturnering, $200 ChampionChip, foran 1.131 modstandere.

Det gav $40.579,21, svarende til over 225.000 kroner, hvor en del af gevinsten dog også ryger i en dansk kollegas lomme.

– Uhh uhh ChampionChipShip! 🙂 Så kan man måske få lidt ro fra Martin Bjerring Hansens
“”du skylder!”” 🙂 Godnat folks…, skriver Rasmus Agerskov på facebook tidligt mandag morgen.

Martin B. Hansen svarer:

– Du skylder stadig 😉 But very nice win 😉

Resultatet af den $250.000 garanterede ChampionChip den 29. april:

Desuden vandt Alexander ‘AlexKP’ Petersen Microgaming-netværkets største søndagsturnering, der har €100.000 garanteret.

– Bubblede en del events men klonkede primas 100k eur GT… Så lille overskud blev det da til… Men så tæt på i mange store tours :S, skriver den aarhusianske pokerpro på facebook.

Ongame-netværket huser pokersider som Bet24 og Mermaid Poker, mens Microgaming-netværket tæller blandt andre NordicBet.

Skriv et svar