Mere end 20 danske pokerprofiler fra hele landet melder deres ankomst til årets DM i poker.

Opdateret mandag 13:42: Flere navne tilføjet.

En perlerække af Danmarks bedste pokerspillere melder sig ind i kampen om at blive den 11. danmarksmester i poker.

Over for Pokernyhederne melder mere end 20 danske pokerprofiler sig klar til turneringen, der starter om otte dage. Se listen længere nede i artiklen.

En af dem er den aarhusianske cashgame-haj Henrik Hecklen.

 

– Jeg kommer primært for hyggen. Man kender alle, det er tæt på, og det er nemt at komme hjem, så det er lige til, siger Henrik Hecklen til Pokernyhederne.

Hecklen droppede sommerens WSOP for at spille online, men har senest været i Berlin og pudse turneringsformen af ved WSOP Europe.

 

– Så det burde sidde lige i skabet, siger han.

Hvad forventer du af turneringen?

 

– Jeg forventer for det første, at det bliver skide sjovt. Men også at det er bliver en god turnering, fordi arrangørerne har formået at ramme så bredt, så der kommer et stort og sjovt felt, siger Henrik Hecklen

– Det er noget sjovere, at der kommer mange, end at vi sad 20-25 stykker, der alle sammen kendte hinanden.

Jagter tredje finalebord
I Aalborg har Casper Toft egentlig droslet ned på pokeren, men turneringshajen kommer også til at tage turen til hovedstaden, når det går løs i uge 45.

– Jeg mangler penge, siger Casper Toft med et smil i stemmen.

 

Toft har ramt finalebordet to gange før ved DM med en 4. plads i 2010 og en 2. plads for to år siden.

 

– Så det ville næsten være dumt ikke at stille op, siger Casper Toft.

– Og så bliver det også hyggeligt at se alle drengene igen, siger han.

Følgende 25 spillere har indtil videre meldt sig klar over for Pokernyhederne. Stiller du også op, så send gerne en mail til nyhed@Pokernyhederne, så tilføjer vi dig på listen.

De er klar til DM i poker:

Henrik Hecklen
Casper Toft
Simon Ravnsbæk
Jakob Tøstesen
Morten Varbæk Mortensen
Henrik Juncker
Johnny Jensen
Dan Larsen
Johnny Østbjerg
Jens Hansen
Morten Lihn
Peter Jaksland
Robert Hansen
Morten Erlandsen
Martin Sjelle
Mads Smith
Søren Smith
Rasmus Agerskov
Sune Holst
Danny Neess
Mikkel Løkkegaard Hansen
Martin B. Hansen
Jannick Wrang
Kristian Kofoed
Morten Hougaard Jespersen
Mikkel Malling

Turneringen starter mandag den 16. november med en freeroll, men det er også muligt at købe sig ind for henholdsvis 1120, 3800 eller 11.000 kroner.

Programmet:

Mandag d. 16. november: Dag 1 Freeroll + rebuy (gebyr 0, men entré 100 kroner) om adgang til dag 3A
Tirsdag 17. november: Dag 2 1120 kroner kval til dag 3A
Onsdag 18. november: Dag 3A 3800 kroner
Torsdag 19. november: Dag 3B 3800 kroner
Fredag 20. november: Dag 4 11.000 kroner
Lørdag 21. november: Dag 5
Søndag 22. november Final Day (Dag 6)

I aften kl. 20.15 har Danske Spil desuden en $5-satellit med fem sæder garanteret til dag 3. Se mere info her.

Pokernyhederne dækker naturligvis årets største danske pokerturnering på tæt hold indtil vi kender den 11. danmarksmester i poker.

Vinderne af DM i poker:

2015: ?
2014: Tim Jaksland 546.800 kroner
2013: Rasmus Agerskov 524.000 kroner
2012: Kristian Kofoed 821.664 kroner
2011: Simon Ravnsbæk 455.184 kroner
2010: Rasmus ‘Jungleras’ Nielsen 814.200 kroner
2009: Søren T. Larsen 1.274.000 kroner
2008: Johnny Jensen 1.150.000 kroner
2007: Søren Kongsgaard 1.274.400 kroner
2006: Stefan Raffay 1.053.697 kroner
2005: Janus Gringer 431.194 kroner.

Senest opdateret d.

Skriv et svar