Kategorier
Poker events Pokernyheder

Prag pokerfestival: Cashgame-mekka og over 100 turneringer

16 dage med poker døgnet rundt. Det er programmet for den årlige pokerfestival i Prag, der starter på torsdag. Få et overblik over de mange pokertilbud her.

Fra på torsdag og 16 dage frem bliver Prag stedet at være for pokerspillere. Den tjekkiske hovedstad danner nemlig for tredje år rammerne om den største pokerfestival i verden uden for World Series of Poker.

Både Eureka Poker Tour, The GRAND Live, European Poker Tour og World Poker Tour slår vejen forbi Prag og arrangerer til sammen mere end 100 turneringer på Card Casino Prague og Hilton-hotellet.

Begge steder vil der sideløbende køre cashgames døgnet rundt, helt ned fra €2/€2 op til €40/€80.

Pokernyhederne har kigget nærmere på det store program og har udpeget de fire vigtigste begivenheder under festivalen.

8.-12. december: Eureka Poker Tour (buy-in: €1100)

PokerStars’ turneringsserie for Østeuropa. Eventen i Prag er sæsonens sidste. De foregående tre turneringer er blevet spillet i Bulgarien, Kroatien og Rozvadov i Tjekkiet. Der kører satelitter på PokerStars og der vil være en €165 live-satelit til dag 1B den 8. december. Bliver spillet på Hilton Hotel.

10.-14. december: The GRAND Live (buy-in: €1100)

Turneringsserien, som tidligere hed GSOP Live. Turneringen i Prag er andet stop på sæson 4, der startede på Malta i september. €55-satellit den 10. december til dag 1 dagen efter. Bliver spillet på Card Casino Prague.

12.-18. december: EPT Prag (buy-in: €5300)

Tredje stop på tiende sæson af European Poker Tour. Satelitter fra den 9. december ned til €110. Eventen bliver afviklet på Hilton Hotel.

15.-21. december: WPT Prag (buy-in: €3300)

Den 12. event på sæson 12 af World Poker Tour. Satelitter fra den 11. december ned til €100. Bliver spillet på Card Casino Prague.

Held og lykke til alle danskere!

Artikelfoto: Simon Ravnsbæk vandt en €2000-EPT-sideevent under sidste års Prag Pokerfestival. Det indbragte aarhusianeren – foruden et EPT-trofæ – 154.300 euro, som svarer til ca. 1,1 millioner kroner.