Kategorier
Pokernyheder

Populær PokerStars-turnering vender tilbage: Spil med om $1 million for $55

Næste uge vil Red Spade Open igen være at finde på PokerStars som en del af en såkaldt Team Pro Online Week.

Næste søndag kan du spille med om mindst en rund million dollars uden at registrere dig til PokerStars’ flagskibsturnering Sunday Million.

Verdens største pokersite annoncerer nemlig, at de giver comeback til turneringen Red Spade Open den 26. oktober klokken 21.00.

Turneringen, der efterhånden har en håndfuld tidligere udgaver bag sig, koster $55 og har som nævnt de over fem millioner kroner i den garanterede præmiepulje, hvoraf mindst $100.000 går til vinderen.

Det, der desuden kendetegner Red Spade Open-turneringen er, at PokerStars Team Proer og Team Online Proer har en $250 bounty på deres hoveder.

Derudover vil den spiller, der slår Ike Haxton ud, blive inviteret til en headsup-duel mod netop Haxton om $1000.

Turneringen bliver afholdt som en del af en Team Pro Online Week. Det indbærer blandt andet, at en udvalgt spiller fra PokerStars’ Team Pro Online vil annoncere på Twitter, at han på et tidspunkt sætter sig for at spille en times Zoom-session på lave stakes.

Enhver spiller, der kan fremvise en profit mod Team Online-medlemmet efter den time vinder syv gange den profit, han eller hun kan fremvise.

<a” href=”bs.serving-sys.com/BurstingPipe/adServer.bs?cn=tf&c=20&mc=click&pli=10584080&PluID=0&ord=[timestamp]”>Se mere om såvel Team Pro Online Week som Red Spade Open-turneringen her.