Verdens største pokersite lægger nu billet ind på live poker-markedet i det asiatiske spillemekka Macau.

Macau har i nu et stykke tid været den nye dille på det globale, fysiske spillemarked og det har man lagt mærke til hos verdens største pokersite, PokerStars.

I dag offentliggjorde sitet, at man åbner et pokerrum på underholdningsresortet City of Dreams lokaliseret i ‘østens Las Vegas’.

Pokerrummet er ifølge en pressemeddelse fra PokerStars med til at etablere Macaus største af slagsen, der skulle imødekomme den stigende interesse for poker i den tidligere portugisiske koloni.

Rummet kommer til at lyde af navnet ‘PokerStars Live at the City of Dreams’ og vil tilbyde cash-games og turneringer ligesom også nogle af de lokale turneringsserier lægger vejen forbi.

Det vides endnu ikke, hvornår dørene forventes at åbne, men PokerStars meddeler, at de forventer at kunne annoncere dette snarligt.

Endnu en i rækken
Det er ikke meget mere end et par uger siden PokerStars offentliggjorde åbningsdagen for et lignende pokerrum i London, England.

Det åbner den 4. marts i den historiske Hippodrome-bygning og ligesom med det kommende Macau-pokerrum vil det byde på cash-games, turneringer, samt nogle af de turneringsserier PokerStars selv står for at arrangere.

Sitet har også landet en aftale med et kasino i Spaniens hovedstad, Madrid.

Læs også: PokerStars åbner stort live-pokerrum

Udover aktiviteterne på det asiatiske, engelske og spanske live poker-marked har PokerStars også kig på et kasino i Atlantic City, USA.

Læs også: PokerStars’ live pokerrum åbner om en måned

Senest opdateret d.

Skriv et svar