Kategorier
Pokernyheder

PokerStars med nyt turneringsformat: Halvdelen af feltet bliver betalt

PokerStars vil til næste år være ude med en føler, der udvider pengeboblen i en pokerturnering betragteligt.

En turnering med to bobler. Det er, hvad PokerStars nu vil eksperimentere med i et nyt format, der slet og ret får navnet ‘Double Bubble’.

Formatet vil få sin dåb ved næste års PokerStars Caribbean Adventure på Bahamas i januar og vil i al sin enkelhed gå ud på, at boblen springer to gange, som navnet antyder.

Første bobbel springer, når halvdelen af feltet er blevet sorteret fra. Her vil alle spillere få deres oprindelige buy-in tilbage.

Efterfølgende vil næste bobbel springe, når der kun er 8% af feltet tilbage. Normalt plejer PokerStars’ turneringer at udbetale omkring 10% af feltet.

– Selvfølgelig kommer de her turneringer ikke til at udbetale kæmpepræmier på toppen. Men hvis du vil have det sjovt med cirka 50% chance for at få dine penge igen, og chancen for stadig at vinde fine præmier, er det måske noget for dig, skriver Lee Jones fra PokerStars i et blogindlæg om formatet.

<a” href=”www.pokerstarsblog.com/lee_jones_journal/2014/double-bubble-what-if-we-paid-half-the-f-150416.shtml”>Du kan læse mere ‘Double Bubble’-turneringerne på PokerStarsBlog.com.