Kategorier
Pokernyheder

PokerStars må punge ud efter satellitbrøler

Det tog kun to minutter at finde vinderne af de 2.000 garanterede sæder i en satellit til MicroMillions 32 søndag aften.

Søndag aften garanterede PokerStars 2.000 $11-billetter til MicroMillions-turneringsseriens event 32 i en satellit med $3,30 buy-in.

Turneringen var i formatet turbo, men det var nok de færreste, der havde regnet med kun at skulle bruge to minutter på at vinde billetten.

Det var ikke desto mindre resultatet af et fremmøde, som langt fra stod mål med det PokerStars havde kalkuleret med, da de satte satelliten op.

For med kun 1.805 tilmeldinger, da registreringen lukkede, var der ikke meget spil om de 2.000 sæder, så satelliten lukkede ned og alle deltagere scorede et sæde hver.

Om der kun skulle have været 200 sæder garanteret eller om PokerStars ganske enkelt var ude i et sjældent stort fejlskøn på antallet af deltagere, må stå hen i det uvisse, men det endte under alle omstændigheder med at koste sitet godt $16.000.

Til sammenligning laver PokerStars typisk mellem $100.000 og $120.000 på bare at afholde Sunday Million, så tabet får næppe nogen konsekvenser eksternt i hvert fald.