Kategorier
Danske Pokerspillere DM i Poker Pokernyheder

Pokerdroninngen klar til hold-DM: – Jeg har vinderholdet

DM i hold poker er sidste nye skud på stammen hos Danske Spil og nu melder Pernille ‘Pokerdronningen’ Ravn sig ind i kampen.

Danmarks pokerdronning Pernille Ravn er klar til at tage kampen op mod ‘AlexKP’ og resten af deltagerne ved Danske Spils kommende event, DM i poker for hold.

Læs også: AlexKP og tre ‘heste’ klar til hold-DM: Ingen når os til sokkeholderne


Det fortæller Danske Spil-pro’en på sin blog, hvor hun samtidig gør det klart, at hun og resten af hendes nøje udvalgte medspillere går benhårdt efter den samlede sejr, der som bekendt udløser præmier for over 61.000 kroner.

Tidligere har vi konstateret, at også Ravns Danske Spil-kollega Alexander ‘AlexKP’ Petersen har samlet sig et hold, der skal sikre titlen, men skal man tro seneste indlæg på Pernille Ravns blog, kan ‘AlexKP’ og hans heste, lige som alle andre godt glemme alt om at vinde.

– Tiden nærmer sig, hvor den længe ventende turnering starter. Nemlig DM for hold på Danske Spil. Jeg har nøje udvalgt mine spillere til dette ”Dream Team”!!! Så selvom mange hold har meldt ud, at de har samlet vinderholdet, så kan de bare komme an – vi går efter sejren!! :-), skriver Pernille Ravn på pernilleravn.dk.

Med andre ord er der altså kridtet op til en kamp i kampen mellem ‘AlexKP’ og Pernille Ravn når turneringen går i gang i uge 35.

Udover Pernille Ravn selv består holdet ‘Står på 12’ af følgende spillere: Dan ‘Deagle’ Larsen, Thomas Theis Andersen og Kristian Eriksen.

Har du endnu ikke tilmeldt dit hold til DM i poker for hold kan du gøre det på DanskeSpil.dk.