Kategorier
Danske Pokerspillere Las Vegas Pokernyheder

Pokercheferne på skydebanen – kunne ‘AlexKP’ vinde propbet?

Deltagerne på Danske Spils promotiontur ‘Pokerchefen’ ramte i dag Mega Guns i Las Vegas. Se masser af billeder fra turen her.

Sent i aftes lokal tid landede 20 forventningsfulde pokerspillere i den internationale McCarran lufthavn i Las Vegas.

De 20 spillere har alle har sikret sig turen til Syndens By gennem Danske Spils ‘Pokerchefen’ – en promotion, der har kørt de seneste mange måneder og altså nu kulminerer med seks dage i Las Vegas.

Trods en lang tur over Atlanten viste flere af deltagerne allerede i går, at de er kommet for at gamble. I hvert fald blev der talt dansk på adskillige borde i casinoet på det imponerende hotel og casino Palazzo, hvor ‘pokercheferne’ er blevet indlogeret.

Der blev både spillet poker, terninger og andre table-games, men her til eftermiddag dansk tid blev spillerne så udfordret i en noget anden disciplin.

‘Pokercheferne’ skulle nemlig både skyde med pistol, riffel og maskinpistol, da de besøgte Mega Guns i Las Vegas.

‘Pokercheferne’ inden det går løs på skydebanen.

Danske Spil har naturligvis de to proer Pernille Ravn og Alexander ‘AlexKP’ Petersen med på turen, og ‘KP’ sørgede i vanlig stil for, at det hele ikke bare var for sjovt.

Danske Spil-proen og Rasmus Simonsen satte nemlig 500 dollars på højkant til den af de to, der ramte flest pletskud i skydning med almindelig pistol.

Hvordan det gik, kan du se herunder.


‘KP’ gør sig klar til sine ti skud.

Rasmus Simonsen har også affyret sine ti skud – og så skal det nærstuderes, hvem der har flest fuldtræffere.


Med to pletskud mod ét kan Rasmus Simonsen løfte vinderkortet og hiver dermed en god sjat dollars fra ‘AlexKP’s lomme over i sin egen.

Der var dog andre end de to duellerende, der klarede det endnu bedre.

Her er det Emil Petersen, der lægger an.

Og efterfølgende kan han så konstatere, at han har ramt plet i fem ud at ti skud.

Også Danske Spils pokermanager Peter Holst fik fyret et par skudsalver af.

Det ligner ikke, der er så langt, men vi kan godt afsløre, at det ikke var alle, der ramte lige godt.

Kulminationen på det store ‘Pokerchef’-tur falder fredag, hvor deltagerne spiller med i en stor turnering, hvor den ultimative pokerchef skal kåres.