Kategorier
Las Vegas Pokernyheder

Pokerchef toer i Danske Spils flagskib: – Skuffet, men glad for resultatet

Emil Petersen var tæt på at stige helt til tops ved Danske Spil/PartyPokers største søndagsturnering, men måtte tage til takke med andenpladsen, efter ufrivilligt at have droppet en deal.

Så er der endnu et stort dansk søndagsresultat at fortælle om. Og denne gang på Danske Spil/PartyPoker, hvor det var så tæt på at vi kunne få en dansk sejrherre som overhovedet muligt.

Læs også: Bønding millimeter fra at vinde Sunday Warm-Up for tredje gang

Læs også: ‘fuddebuf’ henter søndagssejr – tidligere Superliga-profil tæt på

Ved netværkets helt store søndagsflagskib med buy-in på $200 var Emil ‘DonkKick’ Petersen i nat med ved afgørelsen, hvor han desværre trak det korteste strå. Dog til karrierens hidtil største udbetaling på $16.900.

– Jeg lå helt i toppen allerede fra vi var 100 mand tilbage. Jeg får åbnet mange hænder og får action på de rigtige tidspunkter, fortæller Emil Petersen ovenpå andenpladsen til Pokernyhederne.

– Da vi kommer på finalebordet har jeg den næststørste stak, men da jeg slår fem-seks spillere ud inden vi når heads-up har jeg et cirka tre-til-en-chiplead, siger han videre.

Måtte ufrivilligt droppe deal
Cashet fuldender en fantastisk stime for danskeren, der tidligere har været med på Danske Spils Pokerchef-tur til Las Vegas.

Inden for den seneste måned har han vundet først The Big $55 og siden The Big $22 på PokerStars, og altså nu fulgt op med en stor andenplads.

Selvom nattens andenplads er karrierens økonomiske højdepunkt var det tæt tæt på at Emil Petersen skulle få endnu mere for placeringen. Men en deal måtte han ufrivilligt undvære.

– Vi har begge klikket på ‘Deal’. Da vi kommer ind og skal lave den her deal, skal jeg taste noget ind, men idet vi begynder at kommunikere i chatten fryser den. Så jeg må lukke det, vi genoptager så spillet, og han vinder 19 ud af 20 hænder indtil vi ender lige, fortæller pokerhajen fra Horsens.

– Vi ser igen på numre. Første gang skulle jeg have $24.300 i forhold til de $16.900, jeg fik, og anden gang skulle jeg have $22.000, men igen fryser det derinde, jeg kan hverken skrive eller forhandle.

– Så det ender med vi spiller den færdig, og jeg ryger i en stor pot med AK, hvor jeg har 3bettet stort. Floppet kommer 9974A. Vi ender all in på river og han har J9.

Når den første ærgrelse har lagt sig over den missede deal, kan Emil Petersen dog glæde sig over rekordcashet.

– På trods af, at jeg slog så mange ud, er jeg lidt skuffet, men jeg er glad for resultatet stadig, jeg kan ikke klage, slutter han.

Emil Petersen kan bygge videre på sin imponerende heater senere på ugen til DM, som han har kvalificeret sig til på Danske Spil Poker.

Resultatet af Danske Spil/PartyPokers søndagsflagskib:

Pokerchef toer i Danske Spils flagskib: - Skuffet, men glad for resultatet