Kategorier
Las Vegas Pokernyheder

Pladsmangel på The Strip

Mit og Benjamins forsøg med Wynns $200 lørdagstour endte uden den store succes. Benjamin blev bedst som nr. 25, og selv fik jeg det ubarmhjertelige exit, da mine esser blev knækket af hans niere (all in preflop).

Bordet slog:

Pladsmangel på The Strip Pladsmangel på The Strip Pladsmangel på The Strip Pladsmangel på The Strip Pladsmangel på The Strip

Ingen skrub og nedturen fortsatte da jeg efterfølgende satte mig i et $1/$3 spil.

Første hånd:

Jeg kalder med

Pladsmangel på The Strip Pladsmangel på The Strip

på knappen til et $10 raise. Bordet var lige åbnet og bestod af de sædvanlige Wynn Residents:  2. verdenskrigsveteraner, Italienske turister og et par friske asiater.

Flop:

Pladsmangel på The Strip Pladsmangel på The Strip Pladsmangel på The Strip

Midt på stikkes der $40 ud og jeg kalder som den eneste.

Turn:

Pladsmangel på The Strip

En ung asiat og jeg er heads-up og hans koncentration i blikket afslører, at jeg har kicker problemer. Han stikker $100 ud og stirrer på mig som en kæmper i ‘Blood Sport’.

Turn giver mig lidt flere outs, men det er stadig imod min gut-feeling at betale de 100.

River:

Pladsmangel på The Strip

Han skubber for sine sidste chips og jeg kan til ingen overraskelse se at jeg havde ret:

Pladsmangel på The Strip Pladsmangel på The Strip

De sidste 20’ere og 10’ere bliver pænt talt sammen og dealeren udbryder med ordene:

– I need players chips on 5!

I mens der bliver hentet chips, kigger jeg efterfølgende ned i:

Pladsmangel på The Strip Pladsmangel på The Strip

Nu er det den anden asiat til venstre for min bøddel, som siger $20 på knappen.

Jeg kalder med mine usynlige chips og floppet slår:

Pladsmangel på The Strip Pladsmangel på The Strip Pladsmangel på The Strip

Check fra mig, og $45 på ham. Jeg vrider mig lidt og tænker om jeg skal ind over toppen. Fyren har samme blik i øjnene som sin makker, og jeg beslutter mig for at tage kampen op i mod de to rottweilerhvalpe for enden af bordet.

‘Call’ endnu engang med usynlige chips, og nu spørger hvalpen om hvad jeg har tilbage.
Jeg får lige svaret $35 da turn kortet kommer flyvende ind.

Pladsmangel på The Strip

Jeg checker i bedste vrælende stil og han sætter mig instant all in. Bingo og $200 i rullen.

De næste fem-seks hænder rammer jeg alt hvad der er at ramme. Jeg kan ikke spille en hånd uden at falde af, og alt hvad der ikke kunne lade sig gøre i turneringen lykkedes pludselig her.

Jeg når lige at rive en italiener for hans $125 på en løbefarve (som åbenbart også kan lade sig gøre nu), da jeg sidder i small blind med:

Pladsmangel på The Strip Pladsmangel på The Strip

Der bliver sagt $20 UTG (hidsigt raise i et $1/$3 spil, men der var for alvor kommet i gang i bordet) og min ven fra før med bedre kicker siger $55.

Jeg slikker mig om munden og gør det til $155. Han spørger hvor meget jeg har tilbage, og jeg kan nu vise knap $500 efter de sidste mange potter.

Han kalder og floppet kommer:

Pladsmangel på The Strip Pladsmangel på The Strip Pladsmangel på The Strip

Han kigger lettere nervøst på bordet og derefter på min stack. Jeg svarer hans blik med ordene:

– Well, you know what I’m gonna do.. so…

Han skubber sine sidste $220 ind og jeg betaler.

– I need a ten siger han rystende og ligner mere og mere end kostskoledreng frem for en Rottweiler.

Der kommer ingen 10’er og jeg viser den vindende handske, der slår hans damer.

Jeg fortrylles ved pokerens underfundigheder og glæder mig over at skrubguden tilsmiler mig. Fra usynlige chips til en stack på $800 inden for noget der ligner 25 minutter.

Lørdagfester og forbudte detaljer
Det er blevet  weekend i Las Vegas og byen overstrømmes af polterabends, getaways og festaber i en sådan mængde, at der er pladsmangel på The Strip.

124.000 værelser har byen samlet, og med en juvelerkonference med 38.000 gæster er byen nu tæt på udsolgt.

Jeg har været tidligt oppe og investeret min gevinst i sko til min kommende hustru (en af de få ting der kan retfærdiggøre mit fravær) og sætter mig ned i Flamingos cashgame.

Imens jeg renser bordet for yderligere $600, giver Hønse, Paten, Guti og Speedy den gas i poolen.

Pladsmangel på The Strip
Chips stack. 0 til max! Skrub på Wynn.

Lørdagsfesterne på Flamingo er legendariske og vores venner får rigeligt del af løjerne.

Poolparty på Flamingo, få minutter før det stikker af.

Jeg har lovet ikke at komme ind på detaljerne men der var nogen der lige skulle sove inden vi skulle videre på en gammel favorit.

El Diablo – mexicansk spisehus på Monte Carlo kan mange ting. Beværtningen, som er ca 99% ens med baren i ‘From Dusk to Dawn’, kan det der med betjening i hotpants, magaritas og selvfølgelig – wings!

Toiletservice på El Diablo. Parfumebutik og friske mintpastiller. Alt sammen betjent af Jamie fra Mexico. Sgu nok ikke hans rigtige navn, men uniformen spiller.

Min all-time favorit indtagelse at spise herovre. Hvordan de tryller med den buffalosauce må blive mig en gåde, men de er stærkt vanedannende. Vi er så langt nu, at jeg skal have mit daglige fix af wings.

Magter ikke billeder af mad, men her er vingerne. Bare synet af den sauce får mine tænder til at løbe i vand.

Aftenen sluttede på New York, New York og deres berømte pianobar. Konceptet kort: to pianoer battler på sangønsker fra publikum, og her er det lidt ældre publikum i overtal. det vil sige mig selv inklusiv.

Pladsmangel på The Strip
New York, New York. Stedet for dem i min aldersgruppe (suk).

Tiden går, men jeg er så småt færdig med natklubberne herovre. Det må jeg erkende. Resten af sjakket nød det også. Men det tror da fanden når vi havde hele personalebaren fra Langelandsfestivalen med.

Selv efter to sjusser kunne jeg ikke komme i stødet, men det kunne Guti. Vildt nok, efter han få timer for inden havde ført an i poolen. Hønse var røget igennem en solseng, og var vist aldrig kommet op igen.

Han fablede noget om en blodnæse da vi mødte ham næste dag. Tømmermændene nævnte han intet om.

That’s Vegas guys!