Kategorier
Pokernyheder

Ottende danske SCOOP-finalebord en realitet – Høgh faldt lige inden finalen

Mens Andreas Høgh lige akkurat ikke nåede finalebordet ved sin todages-event, formåede en anden dansker at gøre det i en turbo-event.

I går fortalte vi om en fremragende dansk start på årets SCOOP, især båret af et overraskende stort antal finaleborde. Nu udbygges den statistik nok engang.

Læs også: Statistik: Danmark overgår forventningerne ved SCOOP 2014

Det lykkedes nemlig sent i nat danske ‘flemse32’ at spille sig i finalen ved SCOOP 18-L ($27 NLHE 6-max, turbo, super-knockout).

Her gjorde danskeren sig gældende ved at være med helt frem til firevejs, hvor man indgik en deal. Det vidste sig at være det rigtige valg for danskeren, der efter forhandlingnere var første mand ude af døren.

For fjerdepladsen fik ‘flemse32’ $10.790. Oprindeligt ville placeringen have givet $3200 mindre. Det var det ottende danske SCOOP-finalebord i år.

Som bekendt var også Andreas ‘Hoegh93’ Høgh med fremme i går. Det var han, da han som en af blot 15 spillere skulle spille dag 2 i en $700 ante up-event.

Den danske turneringshaj formåede ikke at spille sig på sit andet finalebord under den igangværende serie. Høgh blev 11’er til $3960.

Læs også: Høgh kan skimte nyt SCOOP-finalebord og er igen videre til dag 2

<span style=””font: 13.0px Helvetica;”>

Skriv et svar