Kategorier
Las Vegas Pokernyheder

Online-haj får sit live-gennembrud med Highroller-titel på Malta

David Peters løb med titlen ved den som altid stærk besatte EPT Highroller på Malta.

At kalde David Peters’ sejr ved gårsdagens EPT Malta Highroller for amerikanerens live-gennembrud er måske at stramme den, når der er tale om en mand, der i forvejen havde $4,4 millioner i live-gevinster.

Men Peters’ CV bugner af lige-ved-og-næsten-resultater, ligesom han største resultat er en sejr ved den altid oversete Bellagio Cup, der spilles i Las Vegas sideløbende med WSOP hvert år.

Nu hedder karrierens største resultat imidlertid EPT Highroller-sejren, som Peters i aftes sikrede sig foran et stort felt spækket med profiler. Alligevel var der en del forholdsvis ukendte navne på finalebordet, der dog også talte November Niner Sylvain Loosli.

Peters er udover live-succesen en frygtet online-haj under navnet ‘dpeters17’ og ligger pt. placeret på 10. pladsen på PocketFives’ liste over tidens bedst præsterende online-turneringsspillere.

Resultatet (304 deltagere á €10.000+€300):

1. David Peters €597.000
2. Ivan Luca €397.000
3. Viacheslav Goryachev €290.500
4. Artem Metalidi €234.500
5. Charlie Carrel €183.800
6. Nick Petrangelo €139.000
7. Igor Yaroshevskyy €102.000
8. Sylvain Loosli €75.000
9. Nicola D’Anselmo €62.000

Artikelfoto: Neil Stoddart.