Kategorier
Pokernyheder

Octo-Niner gik hele vejen på Bellagio

Octo-Niner Jeremy Ausmus vandt i går Event 6 ved Bellagio Five Diamond World Poker Classic til $78.572.

Jeremy Ausmus har allerede haft et fremragende år, da han kom på finalebordet ved årets WSOP Main Event. Her fik han en femteplads, hvilket kastede $2.155.313 af sig. 

Nu har han dog også bevist, at han sagtens kan vinde turneringer. Det gjorde han i går til Event 6 ved Bellagio Five Diamond World Poker Classic, hvor buy-in er $1080.

270 mand havde valgt at smide indskuddet ved cashieren. Dermed var der hele $261.900 i præmiepulje, hvor $78.572 var reserveret til vinderen, som altså blev Octo-Niner Jeremy Ausmus.

Hvis man skal dømme ud fra de navne, som kom i pengene i turneringen, så var det langt nogen let sejr at hive i land. Der er er lang række velklingende navne, heriblandt Eric Baldwin, Ian Frazer, Scott Clements, Dan Fleyshman, Mark Gregorich og Chad Brown.