Den canadiske PokerStars Pro Daniel Negreanu satte i lørdags et mål om at indsamle $100.000 til et børnehospital i USA på en uge. Seks dage efter er han på vej mod det dobbelte.

Den canadiske PokerStars Pro Daniel Negreanu satte i lørdags et mål om at indsamle $100.000 dollars til velgørenhed.

Faktisk skulle der kun indsamles $50.000 fra andre, for han havde lovet at matche alle beløber op til $50.000 og så ville indsamlingen være i mål, men takket være nogle meget generøse donationer er beløbet i skrivende stund på vej mod de $200.000.

Blandt andet har den amerikanske highroller Dan Shak, ene mand, stået for et beløb på $25.000, som Negreanu selvfølgelig var meget taknemmelig for.

Indsamlingen løber dog ind til i morgen, så du kan stadig nå at være med, og gør du det, har du chancen for at møde Negreanu personligt.

Han lover nemlig, at for hver donation på $2500 eller mere, så vil fire donatorer blive inviteret hjem til Negreanu, hvor man får mulighed for at spise en middag med superstjernen og efterfølgende få mulighed for at få nogle pokerguldkorn fra canadieren.

Derudover opfordrer han alle, der giver et beløb til velgørenheden, om at sende ham en mail, og han lover, at han vil svare alle personligt.

Du høre mere om, hvordan det hele startede i videoen herunder, eller besøge hjemmesiden, hvor du har mulighed for at give lidt til velgørenheden.

Senest opdateret d.

Skriv et svar