Kategorier
Interview Pokernyheder Udenlandske pokerspillere

Negreanu om Lederer-interview: Præcis hvad jeg forventede

De to første dele af Howard Lederers ‘bekendelser’ har ikke imponeret en af Full Tilt-spidsens største kritikere, Daniel Negreanu.

Mens mange pokerfans sikkert venter spændt på tredje afsnit i PokerNews.com’s eksklusive interview med Howard Lederer, har Pokernyhederne kigget på reaktionerne på den første time af det lange interview.

Læs også: Efter 15 måneders tavshed: Howard Lederer står frem og fortæller alt

Blandt andre har Daniel Negreanu kommenteret på Lederers udtalelser, der altså kommer efter mere end 15 måneders tavshed. Og den canadiske superstjerne er ikke imponeret.

– Er en time inde i Lederer-interviewet, og der har indtil videre været nul undskyldninger og nul indrømmelser af nogen som helst forkerte handlinger fra hans side. Præcis hvad jeg forventede, skriver Daniel Negreanu på Twitter.

Daniel Negreanu har været en af de mest vedholdende kritikere af den tidligere Full Tilt-ledelse, herunder Ray Bitar og Howard Lederer, hvis søster Annie Duke han heller ikke ligefrem er fan af.

Læs også: – Håber, Bitar er god til at lægge make-up


Læs også: Negreanu: Annie Duke er ren ondskab

Se Daniel Negreanus kommentarer til del 1 og 2 af The Howard Lederer Files på <a href=””https://twitter.com/realkidpoker”>Twitter.