Kategorier
Macau Pokernyheder

Monsterspil i Macau: Over 100 millioner på bordet og 25 millioner pot!

Macau har bare de største spil i verden. Det ser vi igen et bevis på, da highstakeren Tom Hall rapporterer om et vanvittigt game, hvor kasinoet løb tør for de store chips, og der var over $20.000.000 chips på bordet.

Det er meget sjældent, at der slipper informationer ud om det gigantiske Big Game i Macau. En af dem, der dog er lidt villig til at fortælle om spillene er Macau-insideren Tom Hall.

Han fortæller i dag i en tråd på pokerforummet TwoPlusTwo.com om et vanvittigt spil. Han havde været væk fra Macau i et par måneder, men da han så fornylig kom tilbage på StarWorld-kasinoet, så var der gang i et helt hjernedødt game.

– Kom til bordet og selv ved første øjekast, er jeg ‘Holy S…’, hvad sker der her. To velkendte proer har gigantiske stacks foran sig og resten af bordet var alle asiatiske spillere. Der var bogstavelig talt så mange chips på bordet, at der ikke var plads til at spille, fortæller Hall, der samtidig lagde dette billede op.

Der var rent faktisk så mange chips i spil på bordet, at kasinoet var løbet tør for store chips! Derfor var der lavet små papirlapper, som var HK$5.000.000 værd.

– Så kiggede jeg lidt nærmere og så nogle ‘vouchers’ flyde rundt til HK$5.000.000, da de var løbet tør for store chips. I total ca. $20.000.000 i chips på bordet!. Da jeg var der, var blinds bare sølle $4K/$8K, men de havde spillet så højt som $12,5K/$25K tidligere i sessionen. Var ikke et spil, jeg var ivrig for at tilslutte mig, med selv den mindste stack, der sidder med $1 million foran sig. 

Et direkte vanvittigt spil! Spillet havde kørt i to døgn på dette tidspunkt, og selvom der er abnormt mange penge på spil i Macau, så er atmosfæren stadig venlig og sjov ifølge Tom Hall.

Mens Macau-insideren var tilstede, blev der spillet en monsterpot på hele $5.100.000, hvilket han også beskriver.

– Den største pot jeg så ved bordet havde en ret stille start på et Kh 10s 7s-board, hvilket eksploderede med en 10d på turn og en 5s på river. Efter usædvanlig meget tanking af både den lokale og proen, endte de begge all-in for en HK$40.000.000 ($5.1 millioner) pot. Masser af spænding endte i en chop-pot, da begge havde A T, lyder det fra Hall.

Hvem de to proer er, melder historien ikke noget om, men det lyder da i hvert fald som om, at de har fundet sig et ret saftigt spil.

Du kan læse hele Tom Halls beretning på TwoPlusTwo.com.