Kategorier
Danske Pokerspillere Highstakes Pokernyheder Udenlandske pokerspillere

Mickeys bøddel vandt 4,5 mio. kr. fra ‘Isildur1’ på godt to timer

Viktor ‘Isildur1’ Bloms vilde rutsjetur fortsatte. Tirsdag afleverede svenskeren 4,5 mio. kr. til ‘jama-dharma’.

Tirsdag kunne vi fortælle endnu en succeshistorie om Viktor Blom, der på bare halvanden time mandag havde vundet $750.000 fra Ben Tollerene.

Læs også: ‘Isildur1’ plukker Ben Tollerene for $750.000 på halvanden time

Men det var ikke længe, at pengene kom til at opholde sig på svenskerens Full Tilt-konto. Tirsdag røg de videre ind på kontoen tilhørende ‘jama-dharma’.

Sidstnævnte scorede sin største toursejr tilbage i 2010 ved at vinde en SCOOP-event, hvor han bustede Mickey Petersen på finalebordet. Siden har han gjort det mere som highstakes-spiller. Og det gjorde han godt i går.

Læs også: SCOOP: 192.000 kroner til Mickey Petersen

Han blev med længder den største vinder tirsdag med et plus på $786.971 – næsten 4,5 mio. kroner. De kom stort set alle fra Viktor Blom efter 822 hænder på FLHE $2000/4000:

Den store profit var ikke alene til at blive døgnets største highstakes-vinder, men også aprils største vinder. Imponerende når man tænker på, at ‘jama-dharma’ rent faktisk befandt sig i minus inden månedens sidste dag.

Her var aprils største vindere:

Og de største tabere:

<span style=””font-style: italic;”>
Artikelfoto: Tirsdagens magtdemonstration mod Blom vendte minus til plus i 2013 og gav et stejl resultat-graf.