Kategorier
Danske Pokerspillere Pokernyheder

Mickey Petersen triumferer foran 963 modstandere på Full Tilt

Mickey Petersen strøg søndag helt til tops på Full Tilt Poker og fik $28.443 efter en deal.

Man måtte kigge langt efter de store danske præstationer i PokerStars’ store søndagsturneringer denne søndag, men derimod lykkedes det for Mickey Petersen at markere sig andetsteds.

Han strøg helt til tops i en $162-turnering på Full Tilt Poker, der går under navnet ‘The T-Rex’.

Turneringen havde en garanteret præmiesum på $75.000, men 964 deltagere sørgede for at skyde den op i $144.600.

Så var der $33.258 til vinderen, da Petersen fik spillet sig frem til heads up’en mod ‘pimenta7’. De fandt dog ud af en deal, der siden skulle sikre Petersen $28.443 for sejren, mens andenpladsen kom til at give $25.781. I kroner svarede sejren til fine 158.600.

– Sunday Fun-day, udbrød Mickey Petersen på twitter og annoncerede, at sejren skulle fejres ved at se den populære serie ‘Breaking Bad’:

Turneringen strakte sig over 8 timer og 47 minutter.