Kategorier
Danske Pokerspillere Pokernyheder

Mickey lynbuster i London

Dag 2 blev af yderst kort varighed for Mickey Petersen ved EPT Main Event i London.

Eftersom kun seks spillere ud af de 347 ved dag 2 ved EPT Main Event i London stillede op med mindre stacks end Mickey Petersen, er det ikke nogen overraskelse, at dagen blev af yderst kort varighed for Petersen.

Blot 10.500 var han udstyret med, og han skulle altså gerne bruge en hurtig dobling. Den mulighed kom med AK, og en modstander med 10’ere skulle besejres.

Men dealeren kunne ikke være behjælpelig, og så forsvant Mickey Petersens chance for at vinde EPT’en i sin nuværende hjemby.

Han kommer dog ikke til at kede sig af den grund. Allerede senere på eftermiddagen har han planer om at spille en sideevent med buy-in på £2000, skriver han på twitter.

Sideeventen begynder kl. 17 dansk tid.