Kategorier
Danske Pokerspillere Las Vegas Pokernyheder

Mickey faldt af i ‘hestedebut’

Mickeys første H.O.R.S.E-turnering live sluttede sidst på dag 1.

Jonas Klausen var ikke den eneste dansker, der i går aftes mødte op på Rio-hotellet i Las Vegas til en ny dag World Series of Poker.

Mickey Petersen mødte også op og lagde $1.500 i buy-in til turneringsseriens event 27 (H.O.R.S.E).

På Twitter fortæller den danske turneringshaj, at det var hans første live-turnering i femspils-varianten, og måske det havde en indflydelse på danskerens skæbne.

I hvert fald er Mickey Petersen ikke på listen med 165 overlevende fra dag 1. På Twitter fortæller Mickey, at han sad med helt til det sidste.

– Bustede den absolut sidste hånd for dagen i HORSE :(, skriver ‘mement_mori’.

Blandt de førende er Allen Cunningham, Huck Seed, David Williams, John Monnette, Eli Elezra og Linda Johnson. Sidstnævnte undervejs stod for underholdningen ved et af Mickeys borde, hvor hun fortalte ‘analsex-jokes’, skriver Mickey på Twitter.

Se alle Mickey Petersen og de andre danskere i Vegas’ Twitter/SMS-opdateirnger lige her på Pokernyhederne.

Mickey Petersen har indtil videre cashet én gang ved årets WSOP, det var en 292. plads i en $1.500 No Limit Hold’Em-event med mulighed for re-entry til $2.895.