Kategorier
Danske Pokerspillere Pokernyheder Udenlandske pokerspillere

Mickey bustede ved milliondyst – Ivey, Negreanu og Bilzerians bror videre

Den stjernespækkede indledning på WSOP 2014 er i bogen og feltet er blevet halveret. Vi får lige akkurat ikke dansk dag 2-repræsentation.

Der er dårligt nyt til alle dem, der spillede mod Daniel Negreanu og Phil Ivey i årets hidtil mest omtalte væddemål – men godt nyt til alle dem, der satte deres lid til de to pokerstjerner.

Negreanu og Ivey er begge med videre til dag 2 ved den indledende $25.000 Mixed Max-event ved årets World Series of Poker.

Læs også: Negreanu om omtalt bet: Her er mit program – Ivey har næsten al action


Det samme kan desværre ikke siges om Mickey Petersen, der som den eneste dansker spillede med ved turneringen. Den danske Team PokerStars Online-pro røg ud helt til sidst på dag 1, der sluttede for få minutter siden.

 

Busted one of the very last hands of the 25k with TT vs Grinders KQo for 250k, couple of days off now before the next events.

— Mickey Petersen (@mickeydp) May 28, 2014

<script src=””//platform.twitter.com/widgets.js”>

Michael ‘The Grinder’ Mizrachi stod for danskerens exit.

Læs også: Mickey spiller med ved årets tredjedyreste WSOP-turnering

131 spillere stillede op til turneringen, hvoraf næsten præcis halvdelen – 65 – er videre til dag 2. Hvor dag 1 blev spillet på nimands-borde, har dag 2-bordene, der indtages klokken 23, dansk tid, hver især plads til seks spillere.

Chipleader er Vanessa Selbst, mens også navne som Phil Hellmuth og Dan Bilzerians bror, Adam, skal spille dag 2.

Blandt dem, der ikke klarede sig videre, tæller såmænd filminstruktøren Nick Cassavetes, der har begavet os med så forskellige fortællinger som ‘alle pigers yndlingsfilm’, The Notebook, og krimidramaet Alpha Dog med Justin Timberlake på rollelisten.

Chipcounts top-10 ifølge WSOP.com (65 spillere af 131 startende):

(Blinds 1000/2000)

1. Vanessa Selbst 562.800
2. Brian Rast 557.400
3. Michael Mizrachi 399.300
4. Jason Mo 380.000
5. Fabrice Touli 327.000
6. Dan ‘Jungleman’ Cates 317.500
7. JC Tran 290.000
8. Ravi Raghavan 275.000
9. Stephen ‘stevie444’ Chidwick 270.600
10. John Juanda 264.800

16. Phil Ivey 203.100
20. Phil Hellmuth 181.700
55. Adam Bilzerian 67.000
60. Daniel Negreanu 61.300

Det spiller de om (131 deltagere á $25.000):

1. $871.148
2. $538.308
3.-4. $290.622
5.-6. $171.461
7.-8. $112.752
9.-10. $85.342
11.-12. $72.617
13.-14. $63.158
15.-16. $54.945