Kategorier
Pokernyheder Pot limit omaha Udenlandske pokerspillere

Mercier på WSOPE PLO-finalebord

Jason Mercier og fem andre spillere ramte i går finalebordet i WSOPE Event 4 PLO €1650. Finalebordet spilles senere i dag, og du kan se det hele her.

Der blev i går spillet ned til det officielle finalebord ved WSOPE Event 4, som er et Pot Limit Omaha-event, hvor buy-in er €1650. 

Jason Mercier er en af de spillere som klarede sig gennem dagen. Han er den klart største stjerne på bordet, men han er dog en af de mindste stacks. Amerikaneren sidder med med 81.500, hvilket placerer ham på en femteplads. 

Dermed skal der altså arbejdes på sagen, hvis Mercier skal gøre sig forhåbninger om sit tredje bracelet. De to foregående WSOP-bracelets er dog blevet vundet i netop PLO-turneringer, så det kan nok give ham lidt mere tro på tingene.

En anden lille gulerod for Mercier, er et bet, han har lavet med Phil Ivey. Bettet kan sikre ham en del flere skillinger, hvis han går hen og vinder. Du kan se detaljerne herunder.

Det bliver dog langt fra nogen let opgave at hive sejren i land. Juha Helppi er nemlig finalebordets chipleader med 227.500 chips, mens den tidligere November Niner, Jeremy Ausmus, er lige i hælene med 203.000.

Alle spillerne er sikret €13.077, men de fleste kigger nok nærmere på de €70.324, der er til vinderen.

Finalebordet går i gang kl. 14.00, og du kan se det hele længere nede i artiklen.

Chipcounts inden start:

1. Juha Helppi 227.500
2. Jeremy Ausmus 203.000
3. Jan Jachtmann 149.000
4. Martin Kozlov 127.500
5. Jason Mercier 81.500
6. Michael Schwartz 39.500