Kategorier
Poker events Pokernyheder

Maraton-finalebord undervejs ved Aussie Millions Main Event

Finalebordet ved Aussie Millions er i gang med at blive spillet, og det tegner til at blive en lang affære.

For lidt over ti timer siden gik de sidste syv spillere ved dette års Aussie Millions Main Event i gang med at spille finalebordet. På hele den tid er der kun røget tre mand ud.

Pokerpigen Jay Tan røg som den første efter godt en halv times spil, da Patrik Antonius’ konger holdt mod Tans es-dame. Et par timer senere røg David Yan, men så gik der ellers stilstand i spillet. 

Der skulle gå hele seks timer før næste spiller måtte forlade turneringen. Det skete da Joseph Cabret ramte en flush på river mod Jarod Glennon, hvilket sendte sidstnævnte ud af turneringen med en præmiecheck på AU$290.000.

Der er i skrivende stund fire mand tilbage i turneringen. Mervin Chan er chipleader med 5.500.000 chips, men han har Joseph Cabret lige i hælene med 5.300.000. De to stjerner Patrik Antonius og Dan Shak sidder på de to sidste pladser, og de har henholdsvis 4.700.000 og 3.520.000 chips ifølge PokerNews.coms liveblog.

Næste mand til at forlade turneringen får AU$400.000, men alle spillerne har nok nærmere øjnene rettet mod førstepræmien på AU$1.600.000.

Du kan selv følge turneringen på Pokernews.coms liveblog