Kategorier
Pokernyheder

madsmk’ kendte ikke skatteregler: Væsentligt mindre attraktivt

Mads ‘madsmk’ Knudsen har indtil videre haft succes ved Lebanese Poker Tour på Cypern, hvor han er eneste danske islæt.

Mads ‘madsmk’ Knudsen er rejst til Cypern for at spille Lebanese Poker Tour, og det begyndte succesfuldt, da han allerede i det første event scorede en tredjeplads til $11.300. 

Læs også: ‘madsmk’ cashede flot for tredjeplads på Cypern

Venuen er spækket med events, og Mads Knudsen fortæller til Pokernyhederne, at han er rejst til Cypern for at spille en del events. 

– Ja, det er jeg. Eller det er kombineret ferie og poker. Heldigvis startede jeg ud med en tredjeplads til $11.300 så nu er rejsen ligesom i land.

Han vurderer feltet således. 

Her er ikke andre danskere, men flere tyske chefer som Torsten Brinkmann, Ole Schemion, og ‘Fresh_OO_D’ samt nogle andre dygtige lebanesere.. Så det er ikke helt så blødt som forventet, lyder det fra Mads Knudsen. 

Han fik sig dog en lille overraskelse ved ankomsten.

– Jeg har først, efter jeg kom herned opdaget, at det er Nordcypern, der ikke er en del af EU og derfor er skattepligtigt. Det gør det væsentligt mindre attraktivt fremover. Det er lidt ærgerligt, da omgivelserne er gode. Det er rigtigt professionelt organiseret og ikke så hårdt.

Tirsdag forsøgte han sig ved et nyt event, og her blev det til en 13. plads:

Profitten kunne dog ikke kaldes ‘life-changing’.

– $200 så det var mest bare symbolsk, siger Mads Knudsen til Pokernyhederne

Onsdag spiller han en $1000-turnering. I weekenden står den på Championship Event, der koster $5000 i buy-in.

Du finder hele programmet her.