Kategorier
Pokernyheder

madsmk’ cashede flot for tredjeplads på Cypern

Mads ‘madsmk’ Knudsen sluttede på en tredjeplads ved en sideevent ved Lebanese Poker Tour på Cypern.

Uge efter uge begår Mads ‘madsmk’ Knudsen gode resultater online, men han forstår sig nu også på at spille poker ved den rigtige livefilt.

Læs også: ‘madsmk’ er PartyPokers turneringskonge

Det beviste han så sent som tirsdag, da han ramte finalebordet i en turnering ved Lebanese Poker Tour på Cypern. 

Her rejste han til lørdag, og han skulle altså ikke være på Cypern længe, inden det udmøntede sig i et flot cash.

Det skete i en $1000-turnering med rebuy efter 6-max-formatet. Den blev spillet over to dage, og mandag aften kunne Mads Knudsen berette om at være klar til finaledagen.

Men det stoppede ikke her. Mads Knudsen kæmpede sig frem til, at spillet blev tre-vejs, men her sluttede han altså på tredjepladsen, da esserne ikke kunne stå distancen. Placeringen gav $11.300 – 65.600 kroner.

Hvor mange turneringer, Mads Knudsen har planer om at spille på Cypern, står hen i det uvisse, men allerede tirsdag aften var han igang på ny, men hvordan det gik, ved vi endnu ikke.

Men der er i hvert fald events nok at tage af. Se programmet på Cypern her