Ovenpå det flotte WCOOP-cash natten efter søndag fortsatte Mads Smith Hansen stilen mandag med tre finaleborde.

Man kan ikke beskylde Mads Smith Hansen for at hvile på laurbærene. Natten efter søndag hentede han et fremragende cash ved at spille sig på et stort WCOOP-finalebord, hvor det endte med en fjerdeplads til $36.300.

Læs også: Mads Smith ramte stort WCOOP-finalebord

Men det betød ikke, at han bevilgede sig selv en fridag fra den virtuelle filt. Tværtimod. Han markerede sig stort med hele tre finaleborde.

Det største cash faldt hos PokerStars, hvor han under nicket ‘moumaife84’ gik helt til heads up’en i en $55 Turbo 2*Chance.

Ud af et samlet felt på 560 spillere sluttede han til sidst på andenpladsen, der gav $6104.

De to andre finaleborde hentede han på iPoker, hvor han optræder som ‘Knaldekeld’. Det ene i en highroller med buy-in på $500,  hvor syvendepladsen ud af 113 spillere gav $2401.

Det andet faldt i en $30-tour, hvor det endte med en tredjeplads ud af 219 deltagere. Den gav $2121.

Alt i alt tre cashes til $10.626, der svarer til næsten 59.000 kr. En mere end godkendt dag på kontoret må siges.

På PocketFives’ rangliste over de bedste danske tourspillere ligger han nu nummer 3. Han har med andre ord overhalet Allan Bække og ånder nu Frederik Brink på andenpladsen i nakken.

Listen finder du her.

Skriv et svar