Kategorier
Highstakes Pokernyheder

Læringsparate Galfond uddeler hurtig øretæve til ‘Isildur’ og Antonius

2014 har været en blandet fornøjelse med flest nedture for Phil Galfond, men natten til torsdag sendte han sig så småt tæt på et stort rundt nul for året.

Om han allerede har fået forbedret sit spil som planlagt, skal være usagt, men i nat uddelte Phil Galfond under alle omstændigheder Mixed Games-leksioner.

Amerikaneren meldte i denne uge ud, at han havde brug for hjælp til at blive bedre til blandt andet den miksede pokervariant.

I nat vandt han $577.000 i netop den disciplin.

Læs også: Vil have hjælp til ny highstakes-dille: – For at være helt ærlig gætter jeg bare

Som det ses foregik frensningen på de fem $1500/$3000-borde Mortar, Skyview, Vegas og Roving. Blandt dem der kiggede forbi til en øretæve var Viktor Blom, Patrik Antonius og den ellers bundsolide Hac Dang.

Tæt på break-even
Dang har fået skjult sine karrieretal fra HighstakesDB, men inden det blev gjort, fremgik han blandt de mest vindende nogensinde. Onsdag/torsdag tabte han knap $350.000.

Mindre slemte gik det for Blom og Antonius, der måtte af med henholdsvis $170.000 og $104.000.

Normalt skal der en del hænder til at tømme modstandernes lommer for over en halv million dollars, men Galfond klarede på kun lige over 1000 styks.

Det visker næsten tavlen ren hos den skrappe amerikaner, hvis 2014 undervejs har set rigtig skidt ud. Nu er han nede med under forholdsvis beskedne $100.000 for året.