Kategorier
Pokernyheder Pot limit omaha Udenlandske pokerspillere

Isildur1 i storrens

Viktor ‘Isildur1′ Blom har ikke haft noget stort 2016, men i går var der oprejsning ved PokerStars’ høje borde.

Den svenske onlinelegende Viktor ‘Isildur1’ Blom var sidste års største onlinevinder med et plus på over $3,5 millioner, og han så ud til at holde kadencen i 2016, da han i løbet af de første måneder fortsatte med at rense highstakesbordene. Siden fulgte imidlertid et downswing, der omkring juni så ud til at ramme bunden med et minus på en lille million dollar, men efteråret har været god ved den volatile Gøteborg-knægt, som nu igen er ved at nærme sig sorte tal på bundlinjen.

Og vi som har fulgt ‘Isildur1’ siden han første gang dukkede op på Full Tilt, vi ved at det kan gå hurtigt i svenskerens lille verden – både den ene og den anden vej. I går pejede pilen op, da ‘Isildur1’, måske i anledning af weekendens komme, valgte at holde sin egen helt private rensefest, hvor de som blev indbudt, gavmildt blev tildelt huskekager på stribe.

Værst gik det for ‘Ravenswood13’, som blev banke banket gul og blå i både Pot Limit Omaha og Mixed Game med et samlet minus på $139.447 til følge. Ellers var det ganske atypisk en masse spillere, som donerede til ‘Isildur1’s samlede overskud, og ikke blot et par ganske få.

Alt i alt, lykkedes det for den svenske railbird-yndling at skrabe $322.902 til sig, hvilket gjorde ham døgnets suverænt største vinder med en betragtelig margen ned til nummer to, Mikael ‘ChaoRen160‘ Thuritz.

Hvis ‘Isildur1‘ kan præstere et lige så stort overskud i dag, så har han ikke blot barberet årets underskud væk, men kan også fremvise et ganske ganske fint overskud.

Kategorier
Danske Pokerspillere Pokernyheder Pot limit omaha Udenlandske pokerspillere

Kipster og Fournaise skal op mod Holz

De to danskere Jesper ‘Kipster’ Hougaard og Mads Fournaise er angiveligt deltagere ved et kendis-cashgame på Kings Casino i næste måned. Andre deltagere er fedor Holz og Sam Trickett.

Akkurat som sidste år, så blænder Kings Casino i Rozvadov op for ‘Celebrity Cash Kings’, kort før EPT Barcelona.

 

Sidste år spillede den danske cashgamechef Taus Lilius sideløbende €100/€200/€400 Heads Up mod kasino-ejeren Leon Tsoukernik. I øvrigt en dyst, som han endte med at drysse €30.000 i.

 

Dette års cashgame kommer til byde på et mix imellem €50/€100 Pot Limit Omaha og NL Hold’em, og det er nok specielt PLO’en, som har lokket to af dansk pokers store profiler, Jesper ‘Kipster’ Hougaard og Mads Fournaise, til.

 

Ifølge Kings Casinos hjemmeside, så stiller de begge til start, når det hele går i gang den 15. august. Udover de to danskere, så skulle store navne som Daniel ‘Jungleman’ Cates, Sam Trickett, George Danzer og Fedor Holz alle kigge forbi i løbet af de fire dage, kendis-cashgamet spilles. Også Florian Langmann, Ismael Bojang, Roberto Romanello og Tobias Reinkemeier skulle have givet tilsagn om, at de stiller op.

 

Ved cashgamets afslutning stiller Leon Tsoukernik sit privatfly til rådighed, så man blive fløjet direkte til EPT Barcelona. Det er også en slags service.

Kategorier
Pokernyheder Pot limit omaha

Sasuke døgnets største vinder

Den tidligere Heads Up NL Hold’em-specialist, Jacob ‘Sasuke’ Rasmussen viste i går aftes, at fire kort på hånden ikke er noget, der forvirrer ham.

Indrømmet, det er argurketid. Mens de store operatører i betting- og pokerbranchen har travlt med at opkøbe hinanden, varsle nedskæringer og udvikle nye produkter, så er det stendødt på spillerfronten, hvor de fleste højest kan svinge sig op til en tur på stranden.

 

Danmarks måske bedste NL Hold’em-spiller, Jacob ‘Sasuke’ Rasmussen, tog dog et afbræk fra sit refugium i går aftes, og hoppede ind på de høje takster på PokerStars. Ikke i glansdisciplinen NL Hold’em, men derimod $50/$100 Pot Limit Omaha.

 

I en fire og en halv times lang heads up-dyst mod spilleren ‘fjutekk’ lagde ‘Sasuke’ skidt ud, og var en overgang nede med over $28.000, men fik rebet sejlene, og endte rent faktisk et samlet overskud på $18.966. Blandt andet takket være døgnets næststørste pot.

 

Preflop kaldte ‘Sasuke’ et 3-bet til $1.060. Flop:

 

Sasuke døgnets største vinder Sasuke døgnets største vinder Sasuke døgnets største vinder

 

‘fjutekk’, valgte at checke til ‘Sasuke’, som stak $1.150 ud. ‘fjutekk’ betalte.

 

Sasuke døgnets største vinder

 

‘fjutekk’ valgte endnu engang at checke til ‘Sasuke’, men hostede op med de $3.000, som danskere bettede ud.

 

Sasuke døgnets største vinder

 

‘Sasuke’ satte ‘fjutekk’ all in for hans sidste $8.268. ‘fjutekk’ kaldte, og dermed var det tid til at vende kortene om på ryggen.

 

‘fjutekk’

 

Sasuke døgnets største vinder Sasuke døgnets største vinder Sasuke døgnets største vinder Sasuke døgnets største vinder

 

‘Sasuke’

 

Sasuke døgnets største vinder Sasuke døgnets største vinder Sasuke døgnets største vinder Sasuke døgnets største vinder

 

Vor danske helt tog altså dermed potten på $27.037 ned og kunne dermed bogføre en solid dag ved onlinefilten.

Kategorier
Pokernyheder Pot limit omaha

AlexKP missede dobbelt SCOOP-chance

Den danske PLO-haj Alexander ‘AlexKP’ Petersen skulle i går forsøge at føje en SCOOP-titel til den WSOP-titel, han allerede har i Pot Limit Omaha. Den gik desværre ikke.

Med en tredje- og en sjetteplads i High- og Medium-udgaverne af SCOOP-34-H PL Omaha [6 Max], havde Alexander ‘AlexKP’ Petersen et fremragende udgangspunkt forud for Dag 2 i de to turneringer, men desværre blev det ikke (efter ‘AlexKP’-standard) til andet en to bløde hatte. 

 

I $215-udgaven røg han på en 18.plads til $2.826, og meget bedre gik det ikke i $2.100-turneringen, hvor han kun kravlede yderligere en placering op og endte på en 17.plads til $8.987. I den afgørende hånd kom ‘AlexKP’ all in på turn med toppar og straighttræk mod modstanderens to par, som desværre holdt hjem.

 

 

Med exithånden præsterede ‘AlexKP’ at tabe otte ud af otte all ins i de to turneringer, og selvom det er ganske imponerende i sig selv, så er det nok ikke den slags rekorder han ønsker at samle på.

 

Også blød hat til Viuff Junior

 

I SCOOP Event 34 Medium ($109 NL Hold’em) havde et dansk trekløver også mulighed for at veksle et Dag 2-avancement til et finalebord. Blandt spillerne var Mathias Viuff, som skulle forsøge at revanchere storebrorens andenplads fra dagen forinden, men selvom han blev bedste danskere, så kunne det ikke blive til mere end en 43.plads til $942.