Kategorier
Artikler Casino Online poker

Bruttospilleindtægt hæves fra 20% til 28% i 2021

Regeringen hæver fra 2021 den såkaldte bruttospilleindtægt fra 20 til 28 procent.

Det betyder, at udbyderne af sportsvæddemål og onlinecasinoer skal betale 8 procentpoint mere til stats-kassen af overskud.

Så fik regeringen igen skabt endnu dårligere betingelser for udbyderne og ikke mindst spillerne. Som tidligere set så vil udbyderne som noget af det første afvikle en række fordele (bonusser m.v) og der bliver ingen tvivl om at RTP bliver reduceret betydeligt.

Allerede i efteråret 2019 har en række mindre online casino’er meldt ud at de lukker ned for dansk aktivitet. Flere vil nok følge med.

Se artiklen hos DR her.

Kategorier
Online poker Pokernyheder

PokerStars’ WCOOP 2016 byder på $102.000 Super High Roller

PokerStars’ World Championship of Online Poker 2016 begynder den 4. september. Det foreløbige program indeholder 82 events og en sideløbende Mini WCOOP med lavere buy ins.

 

Kategorier
Danske Pokerspillere Online poker Pokernyheder

Friske, danske SCOOP-skud i bøssen

Spring Championship of Online Poker synger på sidste vers, men endnu har vi ikke været en dansk sejr forundt. Forhåbentlig kommer den i aften, hvor vi har et par gode, rød/hvide finalebordsmuligheder.

Med lidt over en håndfuld danske SCOOP-finaleborde, så må man sige, at de danske spillere er kommet frem til chancerne, men ikke har formået at trille bolden det sidste stykke over stregen.

 

Mikael Viuff og Henrik Hecklen har begge siddet heads up om en sejr uden at have haft det fornødne held til at til lukke deres respektive turneringer, men sidstnævnte har som tidligere beskrevet her på Pokernyhederne chancen igen i aften, når han skal spille kvartfinale i $21.000 Highrolleren.

 

Hecklen er imidlertid ikke den eneste dansker, som kan se frem til en finale på den anden side af aftensmaden.

 

I Low-udgaven af Event 47 ($27 Mix Max) gik ‘Andreas28’ og ‘Frederdes92’ videre fra første fase, mens ‘X_Zola25’ og ‘jonaj10’ gjorde det samme i mediumudgaven af samme turnering. ‘X_Zola25’, som synes at have fundet skrubformen frem, gentog endda kunststykket i den $2.100 dyre Highudgave. 

 

Én af 2016’s varmeste, danske spillere, ‘philipgm’, er blandt de sidste 32 i Event 49 Low (NL Heads Up), hvor han skal spille 16-delsfinale kl. 20.00.

 

Sidst men ikke mindst er ‘jonaj10’, Allan ‘Sifosis’ Bække, ‘kong-stampe’, ‘smede97’ og Mads ‘Mr Longhit’ Bertelsen avanceret i Event 51 M ($109 NL Hold’em), som er endnu en faseturnering, hvor finalen spilles mandag.

 

Pokernyhederne følger naturligvis op på de danske spilleres videre færd i turneringerne.

Kategorier
Online poker Pokernyheder

PokerStars smækker ekstra Event i tætpakket SCOOP-program

Gad vide om SCOOP Event 56 bruger Rexona? I hvert fald er der fundet plads til turneringen i det ellers i forvejen stopfyldte SCOOP-program, som inden tilføjelsen talte 165 turneringer.

Årets udgave af Spring Championship of Online Poker var i forvejen den største nogensinde, men nu er den, her forud for den afsluttende weekend, blevet en anelse større.

 

PokerStars har nemlig nærstuderet programmet og fundet ud af, at endnu et event kunne klemmes ind på mandag, således at spillerne nu kan se frem til den spritnye Event 56 (Progressive Super Knockout). Som altid kommer turneringen i tre forskellige udgaver, så spillerne kan se frem til buy ins på henholdsvis $11, $109 og $1,050.

 

Verdens største pokersite begrunder tilføjelsen med, at SCOOP fortsat er i fuld gang mandag, hvor 12 todages-turneringer skal finde deres afslutning. Event 56 er en éndagsturnering, som blandt andet kommer til at overlappe finalebordet i Main Event, hvis man samtidig ønsker at raile med dér.

 

Turneringen er allerede nu åben for registrering både på mobil, tablet og den gode, gammeldags computersoftware. Den ekstra turnering betyder, at årets udgave af SCOOP ender med en total på hele 168 turneringer.

 

Som altid løber der masser af satellitter til turneringen. Du kan læse mere på <a” href=”bs.serving-sys.com/BurstingPipe/adServer.bs?cn=tf&c=20&mc=click&pli=10584080&PluID=0&ord=[timestamp]”>PokerStars.dk.