Kategorier
Casino Live poker Pokernyheder

Casino Marienlyst åbner dørene for stor turnering i denne uge

Har du hang til live poker, bør du tage turen forbi Helsingør i denne uge, hvor Casino Marienlyst slår dørene op for den populære turnering Four Seasons Summer Tour med en forventet førstepræmie på mere end 100.000 kroner.

Med en forventet førstepræmie på mere end 100.000 kroner og et buy in på 1.120 kroner, er der lagt i kakkelovnen til endnu en succesfuld turnering under Four Season fanerne.

Hovedturneringen starter på onsdag og kører derefter med dag 1b, 1c og 1d på henholdsvis torsdag, fredag og lørdag, inden finalen spilles på søndag. Og i følge Poker Manager Lars Mikkelsen fra Casino Marienlyst kan spillerne, som altid, se frem til en god turnering.

– Man kan vælge at købe sig ind en enkelt gang for 1.120 kr. men skulle man være uheldig, at tabe alle chips, kan man for 1.000 kr. få en ny startstack (10.000 chips) og være med igen. Det har man chancen for i de første fire levels på startdagene.

– Jeg forventer, at vi rammer over 500 buy ins/entries og dermed også en førstepræmie på +100.000 kroner, hvilket må siges, at være ret pænt for en 1.000 kroners turnering, slutter Lars Mikkelsen.

Turneringen spilles med 13 levels på de indledende dage af 30 minutter.

Har du endnu ikke sikret dig en plads, kan du gøre det lige her på Casino Marienlysts website. Her kan du også tilmelde dig morgendagens satellit, hvis du vil prøve, at kvalificere dig til hovedturneringen for 225 kroner.

Kategorier
Interview Live poker Macau Pokernyheder

Macau-insider: Den største vinder nogensinde er ikke en etableret pro

Macaus mest udadvendte insider løfter sløret for detaljer fra verdens for tiden største cash-games.

Få har så stort et kendskab til nosebleed-spillene i Macau – verdens for tiden største – som Tom Hall, der er inde i spillebranchen mod øst og også få gange har spillet med, når taksterne tillod det.

Nu løfter Hall sløret for en række detaljer fra spillene. Det sker i et interview med PokerNews, hvor der bliver ridset rigeligt med tal op, mens det skorter på navne.

Interessant er det dog, at Tom Hall afslører, hvor meget der højest er blevet tabt og vundet på en enkelt session.

– Jeg vil sige, at det ligger omkring det samme, hvilket er cirka HK$100 millioner ($12,8 millioner eller over 69 millioner kroner, red.), der er blevet vundet/tabt i en enkelt session, siger Tom Hall.

– Du skal tænke på, at de her sessions ofte løber 30-40 timer med måske en lille spisepause, en hurtig lur eller et afbræk for at se en fodboldkamp, siger han videre.

Den største vinder nogensinde
Som nævnt er der altså rigeligt med tal at blive klog på, men det bliver for så vidt ved spekulationer, når det kommer til at vide, hvem der gemmer sig bag de mange nuller.

– Hvad jeg vil sige er, at den største vinder i live poker nogensinde er en af de spillere, der jævnligt spiller de store spil i Macau og de andre store private spil omkring i regionen, fortæller Tom Hall og beskriver spilleren.

– Det er ikke en af de etablerede pro, men enhver af de proer, der spiller jævnligt, vil vide, hvem det er.

Du finder interviewet i sin helhed på PokerNews.com.

Artikelfoto: Spillene i Macau er i øjeblikket så store, at det svært at få armplads for bare jetoner og plader.

Kategorier
Live poker Macau Pokernyheder

PokerStars klar med ny kæmpe highroller i Macau

En præmiepulje på over $10.000.000 er, hvad vi har i vente, når PokerStars’ nye pokerrum i Macau skal lægge filt til et stort highroller-rykind.

Vi befinder os i highroller-turneringernes æra, og ikke meget tyder på, at den er ved at komme til en ende.

Således præsenterer PokerStars i dag nyeste skud på stammen af turneringer med et buy-in, hvor det kun er de færreste, der kan være med.

I næste måned, fra den 5. til den 7. juni, vil PokerStars’ nyåbnede pokerrum i Macau kaldet PokerStars Live at the City of Dreams (billedet), nemlig byde velkommen indenfor til en turnering med buy-in på en rund million dollars i Hong Kong valuta. Det svarer til $130.000.

Læs også: PokerStars rykker ind på live poker-markedet i Macau

Hvad der især er interessant ved Guangdong Asia Millions, som turneringen er blevet døbt, er, at man forventer et deltagerfelt på over 100 spillere og en præmiepulje på over $10.000.000, hvilket i så fald vil sende turneringen op som en af de absolut største nogensinde udenfor WSOP-regi.

Som noget helt nyt er det desuden muligt at kvalificere sig til en stor highroller-turnering online. Én pakke til en værdi af svimlende $132.000 vil således blive sat på højkant den 26. maj.

Kategorier
Las Vegas Live poker Macau Pokernyheder

PokerStars rykker ind på live poker-markedet i Macau

Verdens største pokersite lægger nu billet ind på live poker-markedet i det asiatiske spillemekka Macau.

Macau har i nu et stykke tid været den nye dille på det globale, fysiske spillemarked og det har man lagt mærke til hos verdens største pokersite, PokerStars.

I dag offentliggjorde sitet, at man åbner et pokerrum på underholdningsresortet City of Dreams lokaliseret i ‘østens Las Vegas’.

Pokerrummet er ifølge en pressemeddelse fra PokerStars med til at etablere Macaus største af slagsen, der skulle imødekomme den stigende interesse for poker i den tidligere portugisiske koloni.

Rummet kommer til at lyde af navnet ‘PokerStars Live at the City of Dreams’ og vil tilbyde cash-games og turneringer ligesom også nogle af de lokale turneringsserier lægger vejen forbi.

Det vides endnu ikke, hvornår dørene forventes at åbne, men PokerStars meddeler, at de forventer at kunne annoncere dette snarligt.

Endnu en i rækken
Det er ikke meget mere end et par uger siden PokerStars offentliggjorde åbningsdagen for et lignende pokerrum i London, England.

Det åbner den 4. marts i den historiske Hippodrome-bygning og ligesom med det kommende Macau-pokerrum vil det byde på cash-games, turneringer, samt nogle af de turneringsserier PokerStars selv står for at arrangere.

Sitet har også landet en aftale med et kasino i Spaniens hovedstad, Madrid.

Læs også: PokerStars åbner stort live-pokerrum

Udover aktiviteterne på det asiatiske, engelske og spanske live poker-marked har PokerStars også kig på et kasino i Atlantic City, USA.

Læs også: PokerStars’ live pokerrum åbner om en måned