Kategorier
Danske Pokerspillere Pokernyheder

Jungleras’ agerer ‘RenseAbe’

Rasmus ‘Jungleras’ Nielsen sluttede på en flot andenplads i en €75.000 garanteret turnering på Microgaming-netværket.

For en gangs skyld måtte man kigge langt efter de store danske præstationer på PokerStars, men istedet var der succes på andre netværk.

Det sørgede Rasmus ‘Jungleras’ Nielsen for på Microgaming-netværket, der er hjemsted for NordicBet, Ladbrokes og Unibet.

Her tørner ‘Jungleras’ ud under nicket ‘RenseAbe’, og på dagen var det et passende tilnavn til den tidligere Danmarksmester.

Han spillede sig helt frem til heads up’en i netværkets €75.000 garanterede turnering, hvor 400 spillere havde lagt buy-in på €215.

Det gav en samlet præmiepulje på €80.000, og der faldt en god del af til ‘Jungleras’, selv om han tabte heads up’en til ‘Aquarius72’.

Danskeren kunne se €12.000 glide ind på kontoen svarende til 90.000 kroner. Vinderen blev €16.640 rigere.