Kategorier
Highstakes Las Vegas Pokernyheder

Jungleman’ og Feldman mødes i boksefight

De to highstakes-spillere Daniel ‘Jungleman’ Cates og Andrew Feldman vil udkæmpe en boksekamp under dette års World Series of Poker i Las Vegas.

I november sidste år dystede de to PokerStars proer Lex ‘RaSZi’ Veldhuis og Bertrand ‘ElkY’ Grospellier om $100.000 i kick boksning, et såkaldt prop-bet.

Ved den lejlighed knockoutede Veldhuis sin franske kollega og sikrede sig en god halv million kr.

Læs også: Veldhuis vs. ‘ElkY’: Afgørelsen faldt i 2. runde

Nu går to af deres highstakes-rivaler,  englænderen Andrew Feldman og Daniel “”Jungleman12″” Cates dem i bedene, da Cates i går udfordrede Feldman på sin Twitter-blog.

– @Andrewfeldman1 so u still want to do the fight? Let’s schedule for this WSOP.

Kort efter svarede Feldman tilbage på udfordringen.

– Sure let’s do it.

Hvad der er på højkant og præcis hvilken boksevariant der skal slås i, er ikke afgjort, men mon ikke vi kan regne med et seks-cifret dollarbeløb fra de to highrollere.

Theo vs. Gus
Det er ikke kun i udlandet, der udføres bokse-prop-bets.  I 2009 kæmpede to af Danmarks største pokerprofiler Theo Jørgensen og Gus Hansen i en regulær boksekamp, hvor ‘Sølvræven fra Greve’ tog sejren og de medfølgende 200.000 kr., der var på højkant.