Kategorier
Danske Pokerspillere Pokernyheder Udenlandske pokerspillere

Jan V. tæt på at genvinde stor HORSE-event

Den fynske veteran gik dybt i WCOOP’s dyreste HORSE-event. Turneringen som han vandt i 2007.

Selvom Jan V. Sørensen har trappet meget ned med poker gennem den seneste håndfuld år, så kan fynboen stadig være med blandt de bedste.

Det så vi endnu et bevis på i gårsdagens $2100 HORSE-event under WCOOP.

Her var ‘hairos’ en af de 165 startende i et vanvittigt stærkt felt, der også talte danskerne Frederik Brink, Peter ‘Fischer80’ Fischer og Jannick ‘EDWARDHOPPER’ Wrang.

Jan V. Sørensen vandt netop den dyre HORSE-event under WCOOP i 2007, men i år må han nøjes med en stadig hæderlig 19. plads. Det gav $4125, altså lige knap en dobling af indskuddet.

Turneringen kører på lige nu på 13. time, og det er langt om længe blevet tid til et finalebord. Her sidder blandt andre Viktor ‘Isildur1’ Blom, den russiske highroller Vladimir ‘GVOZDIKA55’ Shchemelev og 2010-vinderen af WCOOP Main Event-vinder Tyson ‘POTTERPOKER’ Marks.

Pokernyhederne fangede dette screenshot i pausen:

Siden da er Eugene Katchalov røget som første mand.

Følg afgørelsen på årets måske hårdeste online-HORSE-turnering på PokerStars.