Ivey sagsøger Borgata tilbage for $10 millioner

Borgata-kasinoet har længe haft en edge sorting-sag mod Phil Ivey, hvor de har sagsøgt ham for $9.600.000. Nu har Ivey dog slået tilbage med et søgsmål på $10 millioner mod Borgata.

Over det seneste år har Phil Iveys sager mod Crockfords og Borgata om edge sorting i baccarat fyldt meget. Han har allerede tabt og appelleret sagen mod Crockfords, mens den sidste sag stadig lader vente på sig. 

Læs også: Phil Ivey taber retssag om mere end Main Event-førstepræmie 

Der er dog kommet et nyt twist i retssagen mod Borgata, da Phil Ivey har taget skeen i den anden hånd og fyret tilbage. 

Den amerikanske pokerstjerne har ifølge ESPN banket tilbage med et søgsmål mod Borgata for $10 millioner.

Ivey har sagsøgt kasinoet, da han mener, at de har destueret de kort, som blev brugt under Iveys store vindende sessions.

– Borgata vidste, at disse spillekort var kritisk materiale for Ivey og Chen Yin Suns(Iveys ledsager red.) forsvar, lyder det i søgsmålet.

Derudover har man ligeledes sagsøgt kasinoet, da Ivey aldrig rørte ved kortene og en repræsentant for kasinoet anerkendte, at det var muligt at lave edge sorting med kortene.

Du kan læse mere om sagen på ESPN.com

Senest opdateret d.

Skriv et svar