Kategorier
Highstakes Las Vegas Macau Poker events Pokernyheder Udenlandske pokerspillere

Ivey: Macau behandler mig altid godt

Phil Ivey har efterhånden været i Macau en del gange for at spille vanvittig highstakes poker, og han kan da også afsløre, at han altid bliver behandlet godt der.

Mens de fleste pokerproer render rundt i Prag eller i Las Vegas til WPT Doyle Brunson Five Diamond World Poker Classic, så er verdens nok bedste pokerspiller, Phil Ivey, i Macau.

Læs også: Phil Ivey aflyser alkoholbet og sætter kursen mod Macau

Det skrev vi her på Pokernyhederne i sidste uge, hvor Ivey ligeledes fejrede, at hans alkoholbet var aflyst. Han har dog nok ikke været på druk hele ugen, da han nok hovedsageligt har taget turen til spillemekkaet, for at spille med i de gigantiske cashgames.

Hvis man skal dømme ud fra hans seneste opdatering på Instagram, så har poker i Macau også været en fin forretning for ham.

– Macau behandler mig altid godt: Menneskerne, vejret og pokeren, skriver han på det sociale medie.

Spillene er som sagt helt sindssygt store i byen, så når Phil Ivey siger, at han er blevet behandlet godt, så er det nok ikke småpenge, vi er ude i.

Hvis det bliver ved med at gå godt for Ivey i Macau, så har det nok desværre den konsekvens, at vi ikke får ham at se til de kommende turneringer i Prag.